28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Og varmen kom fra hjertet

Og varmen kom fra hjertet

Tirsdag, 02. august, 2005, 00:00:00

Årets Rød Sommerlejr hittede med 210 overnattende skønne mennesker i alle aldre. En aktiv uge med uforglemmelige øjeblikke, nye venskaber og masser af politik og kultur.

Rød Sommerlejr juli 2005 som for tredje år i træk, blev arrangeret i fællesskab af DKP/ML og KPiD, nåede i år det største besøgstal. 210 overnattende gæster, plus dagligt besøgende fra hovedstadsområdet gjorde at det igen i år blev den største sommerlejr på den danske venstrefløj.
Varmen og solen gjorde sit. Men forarbejdet, humøret og fællesskabet må nok tage det mest af æren for årets succes. Al den frivillighed og lyst, der var til at bidrage til oplevelser, viser, at når mennesker får lov til at udfolde sig, så blomstrer man i fællesskab. Bidrag, der rakte fra det kulinariske over det kunstneriske eller humoristiske, til politiske indslag og intime diskussioner og en kold, til alle de spændende aktiviteter for de rekord mange børn og unge, som også deltog.
Rammerne på den internationale høj- og efterskole i det naturskønne Hørsholm på Sjælland, lige ned til Sjælsø, gjorde også sit. Hvor blandt andet udflugt, badning og kanosejlads blev et stort familiehit.
Det politiske program rummede alt fra de faglige presserende spørgsmål som globalisering, udbytning og aktuelle krav, over til de vigtige ændringer, der er konsekvenserne af den kommunalreform, vi står midt i. Der var debatter om udviklingen af EU-modstanden i Danmark og på europæisk plan efter det hollandske og franske nej. Alle de brede politiske indslag bar præg af enighed og engagement. De var velbesøgte og viste en stor vilje til at kæmpe sammen og se fremad.
På kulturområdet var der en lind strøm af musikere udefra, som satte debat og kulør på lejren hver eneste dag. Den største succes var nok lejrens egen 'Rød Stjerne for en aften', hvor lejrdeltagerne selv optrådte med deres egne talenter og samtidig indsamlede 7.500 på én enkelt aften til Kommunist og Arbejderen. I alt blev overskuddet til de to aviser på 29.500 kroner, der sikrer en fortsat udgivelse af den røde presse.
Karakteristisk for årets sommerlejr var, at omkring halvdelen af deltagerne var enten partiløse eller organiseret andet sted end i de to partier, der stod for sommerlejren. Det viser en stor potentiale som den kommunistiske bevægelse kan tilbyde befolkningen, når lejerens udadvendte politiske succes nu appellerer så bredt.
Så pas på! Rød Sommerlejr er stærkt vanedannende. Man kan godt blive afhængig. Vi ses næste år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. aug. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland