28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Oprør vil indsamle 500.000 kroner

Oprør vil indsamle 500.000 kroner

Onsdag, 03. august, 2005, 00:00:00

Foreningen Oprør vil endnu en gang udfordre de danske terrorlove og sende penge til befrielsesbevægelserne FARC og PFLP

Terrorlove eller ej - der skal sendes flere penge til de to oprørsbevægelser FARC i Colombia og PFLP i Palæstina. 500.000 danske kroner er målet for den indsamling, som foreningen Oprør nu sætter gang i.
Dansk Folkeparti kræver, at politiet griber ind overfor indsamlingen - men truslen preller af på Oprør.
- Det er sørgeligt. Men det overrasker mig ikke. Det er ikke første gang, at Dansk Folkeparti forsøger at indskrænke de demokratiske rettigheder. Det bekræfter bare, at det er nødvendigt med en bevægelse som Oprør, fastlår Oprørs talsperson John Jakobsen overfor Arbejderen.
Pengene skal indsamles via traditionelle støttefester og andre aktiviteter, som nok skal vække opsigt, lover Oprør.
- For øjeblikket forsøger vi at samle samarbejdspartnere - både blandt fagbevægelsen og miljø- og solidaritetsbevægelser. Vores søsterorganisation i Sverige har allerede bebudet, at de også vil være med til at samle penge ind, fortæller John Jakobsen.
I sagens natur har Oprør ikke en egentlig konto. Men du kan overrække pengene kontant eller deltage i Oprørs kommende støttefester. Du kan også dukke op på stormøderne i Oprør der afholdes i ulige uger klokken 17.00 i Blågårdens Medborgerhus i København.
Sidste år indsamlede Oprør 100.000 kroner til de to befrielsesbevægelser. Ingen er sigtet, men politiet undersøger fortsat om pengene er blevet overrakt og af hvem. Så sent som i juni henvendte politiet sig til Oprør for at få at vide, hvem der havde lagt pressemeddelelsen om at pengene var overrakt ud på foreningens hjemmeside. En henvendelse som Oprør desværre ikke kunne være behjælpelig med, da det er en åben hjemmeside for foreningens 600 medlemmer.

www.opror.net

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. aug. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland