AK-Samvirkes oplæg til debat om a-kassernes fremtid må ikke ende i en snæver a-kasse-diskussion - fagbevægelsen må på banen, siger Fagligt Ansvar
Fagligt Ansvar hilser det velkomment, at AK-Samvirke netop har udgivet et debatoplæg om a-kassernes fremtid.
-Det er et nødvendigt oplæg, som kommer på et godt tidspunkt, hvor vi står over for nye angreb på a-kasserne, siger Ole Jensen, Fagligt Ansvars beskæftigelsesgruppe, om debatoplægget.
Oplægget peger på nødvendigheden af at effektivisere a-kasserne, blandt andet gennem en omfattende digitalisering, at gøre a-kassernes indsats mere synlig for medlemmerne, og at a-kasserne må gå i offensiven og tage initiativer overfor de kommende storkommuners jobcentre.
Men Ole Jensen advarer mod at gøre debatten til en snæver diskussion a-kasserne imellem.
- Spørgsmålet er: Hvad vil fagforeningerne? Vil de have a-kasserne? Vi må have rejst diskussionen og ikke mindst få medlemmerne inddraget, siger Ole Jensen til fagligtansvar.dk
Regeringen forsøger at skille fagbevægelse og a-kasse ved at 'kommunalisere' hele systemet, så der til sidst kun er udbetalingen af dagpenge tilbage hos kasserne, advarer Ole Jensen.
- De sidste 10 år er kasserne blevet lullet ind i en passivitet, fordi de blev pålagt en masse kontrolopgaver. Der er brug for at a-kasserne både nydefinerer deres opgave og finder nogle af de gamle roller frem. De skal være langt mere aktive end de sidste 10 år. De skal være medlemmernes støtte og advokater overfor de kommunale jobcentre, siger Ole Jensen.
Han peger også på, at det er tid at overveje om a-kasserne i højere grad skal til at formidle arbejde.
- Hvis vi skal have en fremtid, så skal vi dels selv klare de ting. Men samtidig skal vi stille klare politiske krav om at få gearet dagpengesatserne. De skal sættes op, så flere kan få 90 procents dækning og ikke de 50-60 procent, som mange kan få i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278