Privathospitalernes profit steg sidste år med 13 procent, hovedsagelig fordi venteliste-politikken giver dem mulighed for at ¤¤skumme¤¤ de mest profitable patienter
Det er gyldne tider for de danske privathospitaler. Ifølge en undersøgelse foretaget af Erhvervsbladet har syv ud af de ni store privathospitaler i landet fremgang, og for fem af dem når væksten helt op på mellem 20 og 73 procent.
På Privathospitalet Dalgas, der er topscoreren, fortæller direktør Tina Schmidt Hansen, at omkring en tredjedel af hospitalets behandlinger udføres på patienter med sundhedsforsikringer.
På landsplan stammer væksten dog først og fremmest fra fritvalgspatienterne, de patienter, der ikke indenfor en to måneders frist har kunnet få behandling på de offentlige sygehuse, vurderer cand. scient. Jakob Kjellberg, projektleder på DSI Institut for Sundhedsvæsen.
Jakob Kjellberg er ekspert i blandt andet ventelister og private hospitalsforsikringer. Han peger på, at selv om afregningspriserne for offentlig og privat hospitalsbehandling i teorien udregnes efter det samme system, de såkaldte DRG-priser, er der væsentlige forskelle i, hvordan den offentlige og den private hospitalssektor fungerer.
- De offentlige hospitaler er forpligtet til at behandle alle patienter. Og DRG-priserne er beregnet ud fra en hvad det gennemsnitlig koster at behandle en patient. Men privathospitalerne tager kun de patienter, der der giver størst fortjeneste. De behøver heller ikke at have det store akut-beredskab, som offentlige hospitaler er forpligtet til. De kan kort sagt skimme markedet for de patienter, det bedst kan betale sig for dem at behandle.
Teoretisk set kunne de offentlige hospitaler også prioritere på lignende vis - men det ville nok vække politisk røre, forudser Jakob Kjellberg.
- Men der er da tendenser i denne retning. Det frie valg efter de to måneders ventetid og de mange penge, regeringen afsætter til behandling af venteliste-patienter, har fået også de offentlige hospitaler til at opprioritere denne gruppe patienter, på de medicinske patienters bekostning.
Jakob Kjellberg vurderer ikke, at det er vejen frem at lave et mere differentieret prissystem, så offentlige og private sygehuse stilles mere lige. Det er tværtimod en farlig blindgyde, mener han.
-I øjeblikket har vi en liste med omkring 1500 forskellige DRG-priser på behandlinger. I nogle lande, hvor sundhedssystemet er mere markedsorienteret, har de mellem 20.000 og 30.000 priser, men her er erfaringen, at det giver en omfattende administration, forklarer Jakob Kjellberg.
-Skrækekspemplet er USA, hvor omkring en tredjedel af sundhedsomkostningerne går til administration. Det betyder, at fem procent af bruttonationalproduktet bliver brugt på administration i sundhedssektoren. Så det er altså ikke en løsning at lave prissystemerne mere detaljerede.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278