Danske Skoleelever har brugt sommerferien på at formulere 11 minimumsrettigheder, som skal sikre en bedre folkeskole.
Ole, Søren og Mette skal være sikret de samme rettigheder til en ordentlig skoledag, uanset om de går i skole i Åkirkeby, Odense eller på Als.
Hver elev skal have mindst 2,7 kvadratmeter i klasseværelset at boltre sig på. Kommunerne skal afsætte mindst 2500 kroner om året til undervisningsmidler per elev. Der skal være bedre muligheder for gruppearbejde. I mindst ti timer om ugen skal der være to lærere i de mindste klasser.
Sådan lyder nogle af de i alt 11 forslag til minimumsrettigheder, som organsationen Danske Skoleelever har skrevet ned.
- Vi vil sikre et sæt minimumsstandarder for, hvordan folkeskolen skal fungerer. Hvis vi skal undgå skævvridning af eleverne, må der i det mindste være samme minimumsudgangspunkt for de rammer, hvor vi skal tilegne os faglig viden, fortæller formand for Danske Skoleelever, Alexander Petersen, til Arbejderen.
Danmarks Lærerforening bakker op om elevernes forslag.
De 11 rettigheder
- Undervisning efter det vejledende timetal.
- 2,7 kvadratmeter per elev i klasselokalet.
- Flere to-lærertimer.
- Styrkelse af skole-hjem samarbejdet.
- Sikring af specialundervisning.
- Krav om videre- og efteruddannelse af lærere.
- Oprettelse af kantiner på alle skoler.
- Bedre mulighed for gruppearbejde.
- Minimum 2500 kroner årligt per elev til undervisningsmidler.
- Effektivt pædagogisk servicecenter.
- Oprettelse af klagenævn, der øger elevernes klagemuligheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278