01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-debat i udvalg

EU-debat i udvalg

Torsdag, 11. august, 2005, 00:00:00

Europaudvalget skal stå for at styre ¤¤tænkepause¤¤-debatten om EU - Folkebevægelsen frygter topstyret debat på EU`s og Christiansborgs præmisser.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen havde i går inviteret folketingspartierne og en række udvalgte organisationer til møde om den 'tænkepause'-debat om EU, regeringen lægger op til.
Det tegner til at blive en debat på Christiansborgs og EU`s præmisser, vurderer Folkebevægelsens talspersoner Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen, der deltog på mødet.
- Fogh lagde ud med, at nu var spørgsmålet om for og imod EU-forfatningen jo ikke længere et aktuelt spørgsmål, så det var ikke det debatten skulle dreje sig om - selvom debatten er affødt af det franske og hollandske nej, forklarer Karina Rohr Sørensen til Arbejderen.
Det kom frem på mødet, at det er Folketingets Europaudvalg, der skal styre debatten, og også have det overordnede ansvar for fordelingen af de midler, der skal bruges på at brede debatten ud i befolkningen.
- Hidtil har fordelingen været 13 kroner til ja-siden for hver krone til nej-siden. Når debatten skal styres fra Christiansborg, er der fare for at det bliver folketingspartierne der sætter sig på debatten, påpeger Karina Rohr Sørensen.
Også Junibevægelsen formand Hanne Dahl peger på denne fare.
- Det er kvælende og forvirrende, hvis partierne bruger EU-debatten til at køre partipolitik med, siger JuniBevægelsens formand Hanne Dahl.
På fredag mødes folketingspartierne for at diskutere fordeling af EU-debatmidlerne. Her er ingen af de folkelige organisationer inviteret med.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. aug. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland