01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Konference om ansvar for arbejdsmiljøet

Konference om ansvar for arbejdsmiljøet

Onsdag, 17. august, 2005, 00:00:00

Den 1. oktober indbyder Fagligt Ansvar til en konference om arbejdsgivernes objektive ansvar for arbejdsmiljøet, som regeringen ønsker at lægge over på de ansatte

Claus Hjort Frederiksens lovforslag om at lade arbejdsgiverne slippe lettere ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven slipper ikke let igennem, hvis det står til Fagligt Ansvar. Organisationen har indkaldt til en konference om emnet den 1. oktober.
- Vi vil samle arbejdsmiljø-eksperter og faglige og politiske beslutningstagere til konferencen. Og vi håber, at den kan rokke ved de inviterede folketingspolitikeres opfattelse af lovforslaget, siger Flemming Hansen fra Fagligt Ansvars arbejdsmiljø-temagruppe til Arbejderen.
Som lovforslaget er udformet, vil en arbejdsgiver kunne slippe for straf for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, hvis vedkommende kan dokumentere at papirarbejdet er i orden. Til gengæld skal den ansatte så kunne dømmes.
Flemming Hansen tror ikke meget på Bygge- Anlægs og Trækartellet forslag om, at arbejdsgiverne skal afkræves en skriftlig garanti for, at for, at der er udleveret sikkerhedsmæssigt korrekt materiel og tekniske hjælpemidler Det er ikke papirerne, der er problemet, men den faktiske kontrol af om sikkerhedsreglerne overholdes, mener Flemming Hansen.
- Desuden må alt sættes ind på, at regeringen ikke kommer igennem med den del af lovforslaget, der lægger ansvaret for, at noget går galt, fuldstændig over på de ansattes skuldre. Der er jo ikke nogen arbejder, der ønsker at skade sig selv. Hvis han eller hun omgår sikkerhedsreglerne for at udføre arbejdet hurtigere, er det virksomheden, der profiterer på det, hvad enten det sker med den ansattes frivillige accept, eller efter pres fra arbejdsgiveren, forklarer Flemming Hansen.
- Derfor er det også rimeligt at fastholde, at det entydigt er arbejdsgiverens ansvar, at sikkerhedsreglerne overholdes. Ellers frygter jeg netop et stærkere pres fra kyniske arbejdsgivere, som nu kan se en fordel i forholdsvis risikoløst at omgå sikkerhedsbestemmelserne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. aug. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland