Beboerlisten i Randers ønsker at rette op på nedskæringsbudgetter, som nu begynder at gøre ondt i hele kommunen. De stiller spørgsmål til borgmesteren

På trods af store demonstrationer i Randers i forbindelse med vedtagelsen af budgetterne for 2005 var der flertal for at skære ned på daginstitutioner og skoler.
Nu viser konsekvenserne sig.
- Skolerne skal spare en procent på driftsudgifterne i år. På Vorup Skole svarer det til 180.000 kroner, siger skolebestyrelsesformand Lis Heldgaard, der advarer mod konsekvenserne.
Alene i år mister skolen samlet 1872 undervisningstimer. Færre penge på budgettet resulterer i færre deletimer, mindre holddeling og reduktion i 3-lærertimerne. Og besparelserne kommer også til at gå ud over lejrskole, skolefest og skoleavis.
- Det rammer igen forældrekontakten. For eksempel har skolefesten i høj grad været brugt til, at lærere, elever og forældre mødtes i en positiv sammenhæng. Når der bliver mindre forældrekontakt, er jeg bange for, at vi taber de svageste elever, siger forældrerepræsentanten.
Hun gør opmærksom på, at skolebestyrelsens 'helt store udfordringer' ikke er slut med det.
Også til næste år svinges sparekniven over folkeskolerne i Randers Kommune.
- Så lyder driftsbesparelserne på 1,5 procent. Her hos os er det 270.000 kroner. Når budgetterne hele tiden bliver barberet, er det slut med en ekstra indsats på udvalgte områder, som for eksempel forældresamarbejdet.
Mandag er der byrådsmøde i Randers. Her stiller Bjarne Overmark, valgt for Beboerlisten, en række spørgsmål til Venstre-borgmesteren Michael Aastrup Jensen om nedskæringerne på skoleområdet og konsekvenserne.
Bjarne Overmark beder blandt andet borgmesteren svare på 'om der er overensstemmelse mellem mål og midler, når byrådsflertallet påfører folkeskolerne økonomiske nedskæringer', som dem skolebestyrelsesformanden fra Vorup Skole nævner.
Han vil også gerne vide, om borgmesteren er enig i, at det giver en dårligere folkeskole og til sidst høre om borgmesteren vil tage initiativ til at stoppe de vedtagne nedskæringer.
- Et flertal i byrådet vedtog jo procentvise nedskæringer i hele kommunen. I 2004 skulle der spares en halv procent procent, i 2005 en procent og altså næste år 1,5 procent. Men det er jo så nemt med den slags beslutninger, indtil virkningerne begynder at vise sig i praksis, siger Bjarne Overmark til Arbejderen.
Han vil ikke afvise, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne om næste års budget kan røres ved det flertal, som stemte nedskæringerne igennem i 2004.
- Men som altid afhænger det af mediernes og borgernes bevågenhed, slutter byrådsmedlemmet fra Randers, der sammen med de øvrige medlemmer fra beboerlisten ikke har part i beslutningen om at skære ned på kommunens budgetter.