Et sundhedsvæsen, der er finansieret af forsikringsordninger, er dyrere end skattefinansiering, fordi det drukner i administration. Det fastslår sundhedsforsker

Danmark er et af de lande - blandt verdens højtudviklede lande, der har den laveste stigning i sundhedsudgifter.
Det fremgår af statistiske data, som den internationale samarbejdsorganisation, OECD har lavet. Tallene er refereret i det seneste nummer af Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen.
Ud af 30 højtudviklede lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, er Danmark det land, der i perioden 1970-2002 har haft den laveste stigning i sundhedsudgifter, set i forhold til bruttonationalproduktet. Hvor Danmark i 1970 anvendte otte procent af bruttonationalproduktet til sundhedsvæsenet, er dette tal i 2002 kun steget til 8,8 procent. For OECD-landene er det gennemsnitlige forbrug på 8,4 procent.
I 1970 var Danmark det land, der brugte relativt flest penge på sundhedsudgifter. I 2002 er vi sunket ned på en 14.plads.
Jakob Kjellberg, der er seniorforsker ved Institut for Sundhedsvæsen, lægger vægt på, at ovenstående tal ikke kan vurderes entydigt.
- Umiddelbart er det jo godt at ligger lavt i sundhedsudgifter, hvis det er udtryk for, at vi har et effektivt sundhedsvæsen. Det er selvfølgelig ikke godt, hvis det er udtryk for, at der er gennemført store forringelser i behandlingen, fastslår han overfor Arbejderen.
- Set i international sammenhæng er det danske sundhedsvæsen et af OECD-landenes mest effektive og højproduktive sundhedsvæsener.
Jakob Kjellberg slår dog fast, at der er områder, hvor det danske sundhedsvæsen halter efter niveauet i andre lande:
- Det gælder for eksempel kræftbehandling, mens behandling af hjertesygdomme først er kommet på niveau inden for de seneste år.
Undersøgelsen har set på, hvordan sundhedsudgifterne har udviklet sig i perioden, dels for de lande, der har et skattefinansieret sundhedssystem, dels for de lande, der har et sundhedsvæsen finansieret af forsikringer. Til den første gruppe hører Danmark og de andre nordiske lande, til den anden gruppe hører Tyskland, Holland, Frankrig og Schweiz.
Ifølge undersøgelsen er der ikke nogen nævneværdig forskel på hvordan sundhedsudgifterne udvikler sig i de to 'blokke' af lande.
- Man skal være uhyre forsigtig med disse tal, for det kræver jo, at man ved, hvilke udgifter, der er taget med i hvert enkelt land. For eksempel har Danmark siden 1997 medregnet samtlige udgifter i ældreplejen i tallet for sundhedsudgifter, og det betyder jo , at tallet bliver noget højere end det ellers ville have været, påpeger Jakob Kjellberg.
- Men det er et veldokumenteret faktum, at det forsikringsbaserede sundhedsvæsen er dyrere end det skattefinansierede, fastslår sundhedsforskeren.
- Og det er logisk, for der bliver væsentlig højere administrationsomkostninger, hvis det skal betales af forsikringsselskaber. Tag for eksempel USA: Her bruger man cirka 15 procent af bruttonationalproduktet til sundhedsvæsenet. Og en tredjedel af dette beløb ædes af administration. Det skal man bare vide - frit valg er ikke omkostningsfrit, slutter Jakob Kjellberg.