Danmarkshistoriens største lovlige selskabstømning kalder finansekspert salget af ISS til to store kapitalfonde

I foråret købte to store kapitalfonde - europæiske EQT og amerikanske Goldmann Sachs - den danske rengøringsgigant ISS for den nette sum af 22 milliarder kroner. Prisen ligger 31 procent over den markedspris, som ISS var vurderet til på købstidspunktet.
Handlen er på flere måder meget opsigtsvækkende.
For det første er det den største handel nogensinde i Norden, hvor en investeringsfond overtager en virksomhed og efterfølgende afnoterer den fra børsen.
For det andet er handlen speciel, fordi der er nære personlige relationer mellem på den ene side ISS-ledelsen, og på den anden side den vigtigste køber, kapitalfonden EQT.
Således er Ole Andersen, der er EQTs administrerende direktør i Danmark og ansvarlig for købet, nær personlig ven med ISS-direktøren, Eric Rylberg. Rylberg er samtidig såkaldt seniorrådgiver for et af EQTs fonde. Ligeledes var formanden for ISS-bestyrelsen, Erik Sørensen også seniorrådgiver for EQT, frem til 2004.
De to koncerner var altså via personlige forbindelser i nær kontakt med hinanden. Og det vækker opsigt, for såvel EQT, som ISS-ledelsen - især Rylberg selv - har store fordele af handlen.
Ifølge Børsen scorer Rylberg i omegnen af 80 millioner kroner i forbindelse med handlen. Nogle af pengene ligger i meget fordelagtige aktieoptioner. Men dertil kommer, at ISS-direktionen på fire mand i forbindelse med købstilbuddet fra EQT og Goldmann Sachs fik tilbudt særlige bonusser, der samlet løber op i 40 millioner kroner. Af disse penge har Rylberg fået omkring halvdelen.
For EQTs vedkommende består fordelen i, at fonden kunne afgive et bindende købstilbud på ISS og afslutte handlen, inden nogen andre fonde kunne nå at melde sig på banen som interesserede købere.
Normalt gennemføres inden selve handlen en såkaldt due diligence-periode. Det vil sige at den interesserede køber får mulighed for over nogle måneder at se den koncern, som er til salg, efter i sømmene. Alle oplysninger, der vedrører økonomien skal lægges på bordet. Først efter afslutningen af denne due diligence afgiver køber et bindende tilbud.
Men i ISS`s tilfælde afgav de to store investeringsfonde altså bindende tilbud uden due diligence, og opnåede et forspring i tid, der hægtede alle andre potentielle købere af. Hvis EQT virkelig ikke sad inde med insider-oplysninger, har de bogstaveligt talt købt katten i sækken.
Både Rylberg og andre bedyrer, at de ikke anede noget om, at EQT ville købe ISS, og at de ikke har afgivet nogle informationer. - Det kom som lyn fra en klar himmel, erklærede Rylberg.
- Så længe de her personer (Rylberg og Erik Sørensen) ikke har været inddraget i beslutningsprocessen, så er der ikke noget at klandre nogen, mener Caspar Rose, der er lektor ved Handelshøjskolen.
Andre er imidlertid mere skeptiske:
- Det synes forholdsvis klart, at Rylberg har spillet en meget aktiv rolle i forbindelse med hele affæren. Det er fristende at mistænke Rylberg for at have haft kontakt til EQT, ikke mindst fordi han er med i EQTs rådgiverkreds. Men han har hidtil bedyret sin uvidenhed, til trods for, at han mindre end 20 dage inden opkøbstilbuddet afsluttede salget af 50 procent af ISS Health til netop EQT, skriver Robert Spliid, der er chef for Deutche IndustrieBank i Luxembourg i Børsen.

Lovlig selskabstømning
Mest opsigtvækkende er dog den måde, som de to kapitalfonde har valgt at finansiere købet af ISS på. Man kan sige, at fondene køber ISS for dens egne penge.
Ifølge Børsen er langt hovedparten af købssummen således finansieret ved at belåne værdierne i ISS selv. Men derved blev de investorer, der ejer erhvervsobligationer i ISS presset længere ned ad kreditorlisten.
Forgældelsen er så kraftig, at det internationale kreditvurderingsbureau, Standard&Poor (S&P) med kort varsel sænkede kreditvurderingen af ISS-obligationer med hele syv såkaldte ratingsniveauer. Ifølge S&P er ISS nu så risikabel en låntager, at kun spekulative långivere bør låne penge til koncernen.
For de institutionelle investorer, der ejer ISS-obligationerne, betød den manglende kreditværdighed, at kurserne dykkede med 25 procent. Dermed tabte ejerne af ISS-obligationer to milliarder kroner på få dage.
Affæren har givet betydelig uro i europæiske kapitalkredse. Flere institutionelle investorer, der ligger inde med ISS-obligationer, har truet med sagsanlæg. Det har EQT dog i sidste øjeblik fået afværget ved at love, at ISS`s datterselskaber ikke skal hæfte for den store gæld, som kapitalfondene har optaget ved købet. Dette ville nemlig ifølge finanseksperter have været ulovligt.
Erik Werlauff, der er professor i jura, mener, at ISS-affæren egner sig til at blive prøvet juridisk. Han mener, at obligationsejerne er blevet snydt:
- Det er yderst reelvant at få afprøvet om et selskab kan gøre dette gratis. ISS er den samme juridiske person, der gik ud med et prospekt og fik rated obligationerne, dengang de skulle sælges, og som nu foretager ændringer, der går ud over ratingen, siger Werlauff til Børsen.
Robert Spliid kalder ISS-opkøbet for 'Danmarkshistoriens foreløbig største lovlige selskabstømning'. Han mener, at 'den reelle strategi snarere synes at være en simpel tømning af selskabet'.
- Tilbage bliver et forpjusket selskab, med en gearing- det vil sige gæld sat i forhold til driftsindtjeningen, på 7,5 mod 2,6 før overtagelsen, skriver Robert Spliid.
- En kombination af uhæmmet grådighed, dårlig moral og brudte løfter, gør ISS-aktionærerne og ikke mindst ISS-chefen Eric Rylberg til de store vindere.. Sagen viser, at selv i toppen af dansk erhvervsliv spiller forretningsmoral ingen rolle, hvis blot gevinsten er stor nok.

EQT: forvalter godt 45 milliarder kroner. Fonden blev stiftet i 1994 af et selskab under den svenske kapitalgruppe, Wallenberg. Den har investeret 22 milliarder kroner i 35 nordiske og europæiske virksomheder.
Goldman Sachs er et af verdens førende finanshuse, med hovedsæde i New York. Banken driver i alt 10 investeringsfonde, der forvalter en kapital på 97 milliarder kroner.