Det nye Mærsk Line - verdens største rederi - vil sidde med omkring 20 procent af verdens containerfragt.
Med opkøbet af rederiet P&O Nedlloyd får Mærsk-koncernen en markedsandel på verdensplan på knap 20 procent. Rederiet vil eje 800 store containerskibe og have en årlig omsætning på 210 milliarder kroner.
Ifølge Politiken blev arbejdet med at overtage Nedlloyd indledt allerede i november 2004 i dybeste hemmelighed, under kodenavnet 'Operation Sky'. Der blev etableret et særligt krigsrum, hvor kun særligt betroede ledere havde adgang. Ingen oplysninger eller dokumenter om opkøbsforberedelsen måtte komme udenfor denne særlige zone.
Det lykkedes Mærsk at holde sin interesse hemmelig helt indtil maj. Derefter gik det stærkt. Efter kun tre måneder er handlen en realitet.
Selvom der har været en del uro blandt P&O Nedlloyds aktionærer over overtagelsen, er det dog alligevel endt med at de har bøjet sig for Mærsks favorable pristilbud og har solgt deres aktier. Med mere end 95 procent af aktierne i hus, kan Mærsk gennemføre et tvangssalg af resten og overtager dermed hele forretningen. Mærsk er således heller ikke forpligtet til at bevare et selvstændig ledelse af Nedlloyd-rederiet, men kan lægge det fuldt og helt ind under Esplanadens taktstok.
Sammenkoblingen mellem de to rederier forventes afsluttet inden udgangen af 2006. Det nye mega-rederi skal ifølge Børsen hedde Mæersk Line
Mærsks store opkøb har sagt gang i rygter om nye fusionsplaner indenfor rederbranchen. Således har China Shipping, der er verdens niendes største rederi, i et stykke tid forsøgt at købe canadiske CP Ships. For få dage siden blev CP dog overraskende solgt til det tyske rederi TUI. TUI ejer i forvejen rederiet Hapag-Lloyd og Hamburg Süd skulle desuden være i fusionsforhandlinger med Hamburg Süd. Der sker altså en markant kapitalkoncentration indenfor branchen.
Mærsk selv afviser ikke, at koncernen vil opkøbe flere rederier i den kommende tid. Men lige nu er 'tallerknen fyldt op', siger Knud Stubkjær fra Møller-Mærsk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278