I Sverige postede politikerne 100 milliarder svenske kroner i jernbanen - I Danmark har regeringen fundet én tiendedel

Kaoset på de danske skinner, som alene i denne uge har ramt tusindvis af passagerer over hele landet, kan fungere som murbrækker for at få privatiseret Banedanmarks Entreprise, der vedligeholder spor og signaler.
Transportministeren har allerede sat investeringsbanken Alfred Berg ABN Ambro til at finde interesserede bydere. Ifølge Børsen vurderer en kilde tæt på processen, at:
- Det absolut bedste tidspunkt at sælge entreprisedelen er nu. Man har været igennem en effektivisering og står foran et stigende marked. Det vil en ny køber kunne udnytte.
Banedanmark Entreprise omsætter hvert år for cirka 1,1 milliard kroner.
Også Enhedslistens trafikordfører frygter, at regeringen vil bruge det nuværende kaos på skinnerne til at arbejde for et salg i kulisserne.
- Det er set før, at borgerlige politikere har brugt lignende situationer til at messe privatisering som en magisk trylleformular. Regeringen forsøger at tørre ansvaret af på Banedanmark og fjerne fokus fra deres egne, uduelige og utilstrækkelige beslutninger, siger Enhedslistens trafikordfører, Rune Lund, til Arbejderen.
I stedet bør udbudspolitikken stoppes, så Banedanmark kan komme i gang med at forbedre skinnerne: Man kunne starte med at tage de syv milliarder kroner, som finansministeren har lovet trafikministeren til en ny Femerbro, til at få sat gang i udskiftning af skinner, køreledninger og signaler, opfordrer Rune Lund.
Han bakkes op af formanden for de cirka 1000 ansatte i Banedanmark, der blandt andet styrer trafikken og tager sig af administrative opgaver.
- Hovedårsagen til de problemer, vi står overfor i dag, skyldes, at der i mange år ikke er blevet afsat penge nok til jernbanen. I de ti år, jeg har været fagforeningsformand for ansatte i Banedanmark, har jeg oplevet, at alle 'løsninger' har været lappeløsninger. Det er klart, at når du lapper på et net, som allerede i 1995 var for dårligt, så er det kun et spørgsmål om tid, før det går galt, fastslår Andreas Hasle, formand for HK Jernbane, overfor Arbejderen.
Selvom trafikforliget fra 2003 afsætter én milliard kroner om året, er det langt fra nok: Da Sverige i midten af 90`erne besluttede at rette op på deres jernbanenet, blev der afsat hundrede milliarder svenske kroner i løbet af ti år, bemærker Andreas Hasle.
Skiftende regeringer har i mindst ti år været advaret om, at det danske skinnenet var nedslidt.
Det fremgår klart af DSB`s årsregnskab for 1995 (dengang var Banedanmark en del af DSB), som Arbejderen har kigget i. Her står der i afsnittet om Drift og vedligehold på kørevejen:
'Det er imidlertid erkendt, at kørevejen ikke kan opretholdes på hidtidigt niveau, med mindre vedligeholdelse og reinvesteringer i kørevejen fremover øges...'
Tydeligere kan det ikke siges: Politikerne måtte finde flere penge, hvis ikke der skal gro mos og rust på skinnerne.
Regeringens trafikpolitikere har ellers travlt med at give Banedanmark skylden for skinnekaoset. Senest har Banedanmarks direktør måttet stå skoleret for trafikministeren.