Førende trafikforskere er enige om, at en privatisering af Banedanmark ikke løser problemerne på de danske skinner

Til efteråret afleverer en arbejdsgruppe en rapport på trafikministerens bord. Rapporten vil sandsynligvis give ministeren en masse gode argumenter for, hvorfor Banedanmarks vedligeholdelsesdel - Banedanmark Entreprise - skal sælges eller afvikles, så private entreprenører kan komme til. Afdelingen er Banedanmarks nerve, fordi det er her de cirka 1500 ansatte, der kender jernbanestrækningerne ud og ind, holder til.
- Min holdning er klar: Alt der har med sikkerhed at gøre, skal det offentlige stå for - helt ned til de folk der fysisk reparerer og udskifter skinner og signaler. Men det kræver, at politikerne sætter sig som mål, at de vil bevare Banedanmarks Entreprise, fordi man fortsat vil være uafhængige af private selskaber, når det gælder togsikkerheden herhjemme.
Sådan lyder vurderingen fra Rikke Fog-Møller, Enhedslistens trafiksekretær i Folketinget, overfor Arbejderen.
I øjeblikket rykkes grænserne for de private firmaers indflydelse på sikkerheden. Første gang sikkerheden blev lagt i hænderne på private var i 2003, da entreprenørvirksomheden, Per Aarsleff, vandt en kontrakt på at vedligeholde sikrings- og signalanlæggene på strækningerne omkring Århus i Østjylland.
- Det er livsfarligt, hvis dem der har ansvaret for sikkerheden, nemlig Banedanmark, ikke også er dem, der konkret tjekker signaler, spor og sikringsanlæg ude i marken. Sikkerheden skrider, når Banedanmark får mindre og mindre føling med skinnenettet, advarer Rikke Fog-Møller.
Strækningen i Østjylland var første gang, de private fik fingrene i en vedligeholdelseskontrakt. Men det er garanteret ikke sidste. Arbejderen er i besiddelse af Banedanmarks udbudsplan for 2005 til 2007. Heraf fremgår det, at Banedanmark vil udbyde i alt 110 opgaver til private.
Opgaverne varierer lige fra beplantning, renhold og perronbelysning til sporombygning og montering af sporskifter. Men også ansvaret for Kystbanens og hele S-togsnettets vedligeholdelse skal udsættes for privat profit.
I alt udbydes kontrakter for minimum to milliarder kroner.
Banedanmark selv skal ikke regne med at få del i mange opgaver, hvis udviklingen fortsætter.
- Hvis Banedanmark vedligeholdelsesdel skæres væk og virksomheden udhules yderligere, vil selskabet reelt være forvandlet til udelukkende at være en styringsmekanisme med overblik og ansvar for at sende opgaverne i udbud hos private, forudser Rikke Fog-Møller.

Skjult privatisering
Enhedslistens trafiksekretær står ikke alene med sine bekymringer for Banedanmarks fremtid. Arbejderen har talt med to trafikforskere, der forudser store problemer, hvis ansvaret for vedligeholdelsen af jernbanen privatiseres yderligere.
- I stedet for at tage en åben og ærlig debat om Banedanmarks fremtid, så tømmer regeringen stille og roligt selskabet for indhold ved at sende flere og flere opgaver i udbud - velvidende, at Banedanmark står konkurrencemæssigt ringere på grund af de særlige forpligtelser selskabet har over for sine tjenestemænd, siger trafikøkonom, Uffe Jacobsen, til Arbejderen og fortsætter:
- I Danmark har vi oplevet en slags omvendt privatisering, hvor Banedanmark er blevet tvunget til at udlicitere flere og flere af sine opgaver til private firmaer. Selvom Banedanmark selv har kunnet byde på opgaverne, har slaget næsten på forhånd været tabt. Statsbanerne har nemlig et særligt ansvar overfor sine mange tjenestemænd. Hver gang Banedanmark taber en opgave, betyder det at flere folk går med hænderne i lommen uden noget at lave.
Det har betydet, at Banedanmark befinder sig i en ond cirkel.

Ond cirkel
- Vi står med et selskab som ikke vinder nogle udbud, men som stadig har en masse udgifter til eksempelvis fyrede tjenestemænd. Derfor kan vedligeholdelsesdelen ikke løbe rundt i dag. Det en en dum klemme som politikerne har sat på Banedanmark. Det er dybt frustrerende, at se på at vi bruger millioner på at fyre folk. Det er ineffektive penge. Jeg synes i stedet politikerne skal beslutte sig for at give Banedanmark sine opgaver tilbage.
Det kan regeringen beslutte sig for i morgen, hvis viljen er der. Banedanmarks mange udbud af opgaver er nemlig ikke et ufravigeligt EU-krav - men derimod resultatet af en politisk trafikaftale fra november 1999 mellem Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten. En aftale som den nuværende regering tog imod med kyshånd og har ført ud i livet med sjælden nidkærhed. Enhedslisten er til gengæld meget lidt stolte over, hvad aftalen har ført med sig.
I år 2000 blev den første opgave sendt i udbud. Frem til år 2005 er i alt 44 opgaver sendt i udbud hos private entreprenørselskaber.

Privatisering giver problemer
- Der findes to måder at privatisere Banedanmark på: Enten sælges hele Banedanmark til ét privat selskab. Eller også spredes ansvaret for at vedligeholde skinner og signaler på flere forskellige selskaber, fortæller trafikforsker ved Center for Trafik og Transport på Danmarks Tekniske Universitet, Alex Landex.
Uanset hvilken model regeringen vælger, forudser han, at der er risiko for problemer.
- Hvis Banedanmark overtages af ét enkelt firma, risikerer vi bare et offentligt monopol udskiftet med et privat monopol, der selv kan fastsætte priserne på, hvad det skal koste at vedligeholde skinner og signaler, konstaterer Alex Landex.
Hvis Banedanmarks ansvar for infrastrukturen i stedet splittes op i flere forskellige private selskaber, er der risiko for nye problemer, advarer han.
- Danmark er et lille land med kun cirka 2400 kilometer spor. Cirka hvert 20. år er det nødvendigt med grundig fornyelse af vores spor. Derfor er det vigtigt, at vi bevarer vores viden omkring, hvordan og hvornår vi udskifter spor og signaler samlet ét sted og ikke splitter folk op i flere konkurrerende selskaber, der hver især kun har en begrænset viden.

Private snabler åbner kasser
I Storbritannien blev der først for alvor åbnet op for statens investeringer i jernbanen, efter at de private selskaber for alvor har fået adgang til de offentlige kasser.
Sådan har det også været herhjemme. Selvom Banedanmark endnu ikke er privatiseret, så er det først efter at størstedelen af Banedanmarks opgaver er sendt i udbud hos private, at regeringen har ladet millionerne rulle.
Konkret afsætter trafikforliget fra december 2003 næsten ti milliarder kroner til forbedringer af jernbanenettet i perioden år 2005 til 2014.
Samtidig har regeringen gjort det klart, at Banedanmark ikke skal opprioriteres - men tværtimod effektivisere for 300 millioner kroner om året frem til 2014.
En del af de penge, der trods alt gives til Banedanmark, går ikke til at sikre nye opgaver, men derimod til at fyre de ansatte. Sidste måned blev 146 jernbanearbejdere fyret. Pris: 156 millioner kroner.
- Det er dybt frustrerende at se på, at folk bliver sendt hjem med tre års løn i en situation, hvor alle er enige om, at der er opgaver at løse for én til to milliarder kroner om året. Hvorfor ikke i stedet gøre Banedanmark til en veldreven virksomhed? Hvis en privat entreprenør går fallit, skal der alligevel være et sikkerhedsnet. Togene skal jo køre næste dag. Det er alene en ideologisk beslutning at privatisere Banedanmark, siger formand for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, til Arbejderen.

Fakta om Banedanmark
Banedanmark sikrer grundlaget for, at der kan køre tog i Danmark. Døgnet rundt, året rundt, sørger Banedanmarks ansatte for, at der kan køre tog på skinnerne. De sikrer, at skinner, signaler og sikkerhedssystemer bliver holdt vedlige, at banen bliver renoveret, eller at der bliver bygget nyt.
Banedanmark har ansvaret for 2323 kilometer jernbane. Der kan køre næsten 2700 tog i døgnet på jernbanenettet. Dagligt har Banedanmark ansvaret for cirka 38.000 ankomster og afgange på stationerne. Mere end 160 millioner passagerer og 7,5 millioner ton gods bliver årligt transporteret på skinnerne.
Banedanmark har tre hovedopgaver:
- Drift, vedligehold og udvikling af statens jernbaner.
- Styring af togtrafikken.
- Tildeling af bane til togoperatørerne og opkrævning af afgift for at benytte skinnerne.
Sidste år skifter Banestyrelsen navn til Banedanmark. Samtidig blev Banedanmark omdannet til en statsejet virksomhed.
I 1997 blev Banestyrelsen (det nuværende Banedanmark) adskilt fra DSB som en selvstændig statsvirksomhed.
Kilde: www.bane.dk