Varme minder fra det kolde nordcLivet i en vestgrønlandsk by byder på store naturoplevelser, stærkt sammenhold, sociale problemer og primitive sanitetsforhold

Arbejderen har mødt Jens Kristiansen til en snak om livet som lærer i det kolde nord. Jens har i snart to år arbejdet som lærer i Upernavik, en kommune i det vestlige Grønland med godt 3000 indbyggere. Kommunen består af en by med 1500 indbyggere, og ni små bygder.
Vi spurgte Jens hvad der har overrasket ham mest ved mødet med Grønland
- Det der er specielt er at være i et fremmed samfund, hvor det danske har sat sit præg så voldsomt, at man nemt kan klare sig på dansk. Alt er indrettet efter det: Indkøb, undervisning, møder på skolen, ja selv aviserne er indrettede to-sproget. Det gør, at man af og til næsten kan glemme, at man er i Grønland, men naturligvis kun til man kigger ud af vinduet. Den grønlandske natur er overvældende, og noget af det man aldrig glemmer, hvis man en gang har været der, fortæller han.
Store Kulturforskelle
Jens arbejder på en skole med knap 300 elever. Her undervises byens børn på grundskole niveau, mens de større børn fra bygderne kommer ind for at tage de sidste skoleår. Videregående uddannelse findes ikke i Upernavik, skal man læse videre må man rejse til en af de større byer eller til Danmark.
- Det er meget anderledes at undervise i Grønland i forhold til at undervise i Danmark. Man skal vænne sig til, at det er en anden kultur. For eksempel skulle jeg lige finde ud af, at det ikke var nok at give en kollektiv besked. Der måtte jeg lære at bruge mere tid på at sikre mig, at budskabet var trængt igennem.

Uddannelse vigtig
Jens fortæller, at i den skoleklasse han netop har ført til afgangseksamen, har cirka halvdelen planer om at læse videre, den anden halvdel har ikke klare planer for, hvad de nu skal bestille. Det er der mange årsager til:
- Det er egentligt ærgerligt, for hvis de uddanner sig, er der masser af job til dem. Der er mangel på veluddannede grønlændere. Det betyder meget, at de skal rejse væk for at læse videre. Det bremser mange, der ikke lige kan overskue at starte uddannelse langt fra den by, hvor de har boet hele livet.
Jens Kristiansen pointerer, at der også spiller også kulturforskelle ind.
- Der er ikke tradition for at forældrene involverer sig i de unges uddannelsesvalg. Det er meget op til dem selv, om de har lyst til at gå videre. Her kunne man godt af og til ønske, at de blev presset lidt. Der er meget stor forskel på de uddannede og de ufaglærte. Mens de uddannede generelt får job, og klarer sig, er fremtiden som ufaglært i Grønland barsk.
Jens Kristiansen springer til at fortælle om vejrforholdenes betydning for dagligdagen på Grønland.
- Forskellen på godt og dårligt vejr handler ikke bare som i Danmark om, hvorvidt man skal cykle eller tage bussen på arbejde. Vejret dikterer, hvornår man kan fiske, hvornår man kan gå på jagt, og hvornår man ikke kan gøre meget andet end at blive inde. Noget der har betydning i de små samfund, hvor det at hente en del af maden i det store udendørs spisekammer fortsat er helt naturligt. For bygderne er perioder med dårligt vejr også lig med en vis isolation, selvom den moderne teknologi har ændret meget.

samfund i forandring
- Der er sket rigtigt meget med kommunikationen. Internettet har betydet vanvittigt meget for grønlændernes adgang til information, og deres mulighed for at komme i kontakt med andre. En ting er hvad internettet kan gøre i et land som Danmark. Hvis man så forestiller sig et land med enorme afstande mellem de små byer, er det tydeligt, at her slår effekten for alvor igennem. Det kan også gøre det lettere for nogle af de unge at flytte til de lidt større byer for at læse videre. Der er ikke helt så langt til familien, når man kan maile og sende billeder.
Grønland er på mange måder et land i forandring. Fra at være underlagt Danmark til nu hvor hjemmestyret sætter mere og mere præg på samfundet. Et eksempel er nedtoningen af det danske sprog overalt i landet. Der er fokus på at forsøge at uddanne flere og flere grønlændere, så man ikke længere har samme behov for at importere dansk arbejdskraft. Det er ikke noget der sker fra dag til dag, det er en bevægelse der tager årevis, og som ikke er uden omkostninger.
- At dansk nedprioriteres gør det sværere for en del unge at klare sig i uddannelsessystemet. Mange uddannelser skal de have udenfor Grønland og altså oftest i Danmark. Det er naturligvis lettest at begå sig, hvis dansk kundskaberne er på et vist niveau. Dog er det positivt, at de unge gerne vil lære engelsk. Det øger deres chancer for at begå sig, selvom det selvfølgeligt også er udtryk for påvirkningen fra den amerikanske kultur.

Mørke og kulde
Der værnes om grønlandske traditioner og om det grønlandske sprog. Der laves meget grønlandsk musik, eksempelvis er en del grønlandsk rap populær blandt de unge. I skolerne forsøger man i disse år også med øget fokus på Grønlands egen historie. Jens nævner som eksempel en emneuge, han har været med til, hvor det handlede om at lære børnene de traditionelle grønlandske lege
- Det var en sjov uge, hvor børnene fik indblik i, hvad generationerne før dem, dengang der ikke var internet og tv, foretog sig i de mange mørke vinteraftener.
At vinteren er mørk og lang er et livsvilkår. Flere måneder er solen helt væk, og belysningen varierer fra tusmørke til helt mørkt. Derfor er det naturligvis anledning til stor glæde, når solen vender tilbage. Det fejres ved at børnene fremstiller små pap-sole, som bæres med ud i fjeldet, hvor man så står sammen og byder solen velkommen. Bagefter er der varm kakao og boller på skolen.

Fodbold på klippegrund
Skolen er i det hele taget et af de centrale samlingssteder i byen. Et andet er byens 'stadion', hvor der spilles masser af fodbold på en bane, der er noget mere ujævn, end hvad vi er vænnet til.
- Fodboldbanen er anlagt på klippegrund. Der sprænges naturligvis, så de værste blokke er fjernet, men jævn kan man langtfra kalde den. Men i en by, hvor der endnu ikke er en ordentlig sportshal, lærer man at klare sig med det man har.
Upernavik ligger, som alle andre grønlandske byer, på klippefjeld. Det giver nogle vanskeligheder med ting så dagligdags som vandforsyning og kloakering. Det betyder, at langt de fleste grønlændere får vand bragt via vandvognen. Vandkvaliteten er ikke den bedste, og det er ærgerligt, mener Jens
- Vi har masser af indlandsis. Altså i virkeligheden noget af det klareste og reneste vand. Derfor kunne der være meget fornuft i at udvikle metoder, så befolkningen kan få adgang til at drikke helt rent og lækkert vand.
Kloakering er sparsom i Grønland. Derfor er toiletterne ikke den gængse 'træk og slip' type. I stedet bruger man sorte sække, der indsamles af kommunen. Om vinteren giver det - på grund af kulden - ikke de store lugtgener, om sommeren er det en anden sag.
Men primitive sanitetsforhold opvejes rigeligt af naturen, der byder på fantastiske oplevelser. Jens nævner til eksempel, at en isbjørn undtagelsesvis fik forvildet sig ind i byen. Noget af et syn at opleve et så prægtigt dyr tæt på.
- Isbjørnen var nu ikke så heldig i sit valg af rute, fortæller Jens. En lokal fanger sørgede for at den endte som skind og kød, før dagen var omme.

Sociale problemer
- Når man ser billeder af den storslåede natur, glemmer man næsten at det er et samfund, som på godt og ondt har taget vores kultur til sig. Misbrugsproblemer, arbejdsløshed, boligmangel og familier der ikke fungerer, er problemer som mange grønlændere har tæt inde på livet. Og så har Grønland en kedelig rekord: Det er det land i verden, der har den største selvmordshyppighed. Det er særligt de unge mænd, der vælger at tage livet af sig.
Her er det især de sociale problemer der gør sig gældende. Boligmanglen tvinger familierne til at bo mange sammen på få kvadratmeter. De unge har ringe mulighed for at flytte hjemmefra. Når det så kombineres med arbejdsløshed, og der tilsættes rigelige mængder alkohol, og let adgang til våben, skabes der alt for mange situationer, hvor unge vælger at tage livet af sig.

Man mødes med varme
At leve i et samfund der på en gang er meget dansk men samtidig meget forskelligt fra Danmark, beskriver Jens Kristiansen som en stor og uforglemmelig oplevelse. Når han skal beskrive hvordan man som dansker mødes af lokalbefolkningen, er han fuld af lovord.
- Jeg er blevet taget godt imod. Ikke bare af skolebørnene, men af de lokale. De er åbne og gæstfrie, er lette at komme ind på livet af. De har lært at klare sig i den barske natur ved at have et stærkt sammenhold. Derfor benyttes enhver anledning til en festlig sammenkomst. Det er et dejligt land at komme til. Jeg tror desværre ikke, at vi i Danmark husker at behandle vores gæster lige så venligt, slutter han.

Fakta om Grønland
Grønland er verdens største ø, med et areal på 2.166.086 kvadratkilometer. Heraf er 410.449 isfrit areal.
Der bor 56.969 mennesker i Grønland, det betyder at der bor 0,14 mennesker pr. km2 isfrit areal. 88 procent af indbyggerne er grønlandske.
Klimaet er arktisk med kolde vintre og kolde somre, hvor gennemsnitstemperaturen i ingen måned er over 10¡.
Grønland har et rigt dyreliv, men er også rig på råstoffer som eksempelvis zink, bly, kul, guld, jern, uran samt mulig olie og gas.
Middellevetiden er lavere end i Danmark, 70 år for kvinder, 64 år for mænd. Cirka ti procent af befolkningen i byerne er ramt af arbejdsløshed