Overskuddet på statens finanser skal gå til velfærd, ikke til skattelettelser, mener de fleste danskere ifølge en ny Greens-måling

Skattelettelser? Nej tak! Sådan lyder svaret næsten enslydende fra de godt 1000 danskere analyseinstituttet Greens har spurgt om anvendelsen af overskuddet på statens finanser.
Kun 14,9 procent af de adspurgte ønsker at de godt 30 milliarder kroner i forventet overskud til næste år skal bruges til skattelettelser.
- Det viser i hvert fald, at 'sig selv nok'-epidemien ikke har så godt fat, som man nogen gange kan få indtryk af i medierne. Og det er da positivt, siger økonom Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hele 40,7 procent ønsker overskuddet anvendt til at udvide den offentlige service.
- Det er jo udtryk for, at folk synes at skattestoppet kan mærkes på det offentlige serviceniveau. Og at de er opmærksomme på, at regeringen har skubbet aben nedad til kommunerne, som har de borgernære serviceopgaver, vurderer Lars Andersen.
VC-regeringens og Dansk Folkepartis ønske om at bruge det store overskud på over 30 milliarder kroner til afskrivning på statsgælden får kun støtte fra godt en tredjedel af befolkningen. Det kommer øjensynligt bag på Venstres finansordfører Peter Christensen.
- Jeg synes, svarene er udtryk for en mærkelig form for masochisme. Hvis vi bruger pengene nu, bliver behovet for velfærdsreformer større, siger Peter Christensen til dagbladet Børsen, der bringer resultaterne fra Greens-undersøgelsen.
Men man kan sagtens øge 'velfærdsforbruget' uden at statsfinanserne brænder sammen en gang i fremtiden, siger AErådets direktør.
- Det kræver dog i det lange løb, at vi får ophævet skattestoppet, for det udhuler statens indtægter, understreger Lars Andersen.
Han afviser også regeringen frygt for 'overophedning' af den danske økonomi, med pris- og lønstigninger til følge, hvis der pumpes flere penge ud til forbrug.
-Hvis man skal se på noget, der kan føre til overophedning, er det da netop skattestoppet. Det er med til at få ejendomspriserne til at eksplodere, og de penge omsættes i høj grad til øget forbrug, påpeger Lars Andersen, der ikke ser nogen fra for en overophedning ved at bruge flere penge på offentlig service.
- Også større investeringer i forskning og uddannelse vil have en gavnlig effekt. Og vi behøver ikke være bange for at 'for mange' vil komme i arbejde og dermed øge presset for lønstigninger. For det er nødvendigt med et vist pres på arbejdsmarkedet hvis arbejdsgiverne skal vise øget interesse for de grupper, der har sværest ved at komme ind på markedet, for eksempel indvandrere og ældre, siger Lars Andersen.