Tusindvis af skoleelever er begyndt på en ny skole efter sommerferien. Det frie skolevalg fastholder problemet med ghettoskoler, fordi kun de ressourcestærke flytter

Den 1. august trådte reglerne om frit skolevalg i og udenfor kommunegrænserne i kraft.
- Men jo før de bliver lavet om igen jo bedre, lyder den uforbeholdne kommentar fra Anne-Mette Jensen, formand for Odense Lærerkreds.
Især tosprogede elever har benyttet sig af muligheden for at skifte til en skole med flere danske elever. Men det skaber unødig uro, både på de skoler der siger farvel til mange elever, og på de skoler hvor de nye elever kommer til, påpeger Anne-Mette Jensen.
- Inden de nye regler trådte i kraft, var det kun ganske få forældre, der med begrundelsen at sikre deres barn bedre integration bevidst valgte at transportere barnet til en anden skole end den i nærområdet. Men nu er der en større gruppe, som tager springet. De vælger så blot en naboskole og på den måde spreder man problemerne med en relativ stor andel af tosprogede på flere skoler, siger hun til Arbejderen.
I Odense har mere end 200 valgt ny skole. Søgningen har været speciel stor til skolerne tæt på Vollsmose. En af dem er Seden Skole, der har fået 40 nye elever ved skolestart. På skolen er der nu over 30 procent tosprogede. I skolens 10. klasse er den endda røget op over 70 procent.
- Det kan vi godt klare, men jeg frygter at vi kommer i en situation, hvor de ressourcestærke danske familier vælger at flytte deres børn, siger skoleleder Carsten Høyer til Fyens Stiftstidende.
Århus Kommune har modtaget omkring 400 ansøgninger. 60 procent af ansøgerne er tosprogede.
45 elever har søgt til Åby Skole siden sommerferien. Hovedparten er tosprogede elever fra indvandrertunge skoler i det nærliggende boligområde Gellerupparken, skriver JP Århus.
- Det er svært at indskrive så mange nye elever i et hug, men på den anden side vælter det ikke en skole med 812 elever at få 45 nye, siger skoleinspektør Lis Jygert.
Omvendt kan virkningerne af de mange skoleskift få alvorlige følger for Nordgårdskolen, Danmarks eneste folkeskole med 100 procent tosprogede, der har måttet vinke farvel til 47 elever.
Skoleleder Rani Hørlyck ser med bekymring på den store elevflugt, fordi det først og fremmest er de ressourcestærke familier, der vælger at sende deres børn til andre skoler.
- Det kan betyde, at det i hverdagen kan blive vanskeligere for os. Vi kommer til at mangle de stærke familier som løftestang, hvilket kan komme til at gå ud over det faglige niveau, siger Rani Hørlyck.
Anne-Mette Jensen fra Odense Lærerkreds kan sagtens få øje på den bølge af problemer, der følger i kølvandet på det frie skolevalg. Der findes imidlertid ingen nemme løsninger til at undgå ghettoskoler eller skoler med overvægt af tosprogede elever, mener hun.
- Det kræver langsigtede løsninger og at både boligpolitik og socialpolitik tænkes anderledes. Kun på den måde kan vi give et tilbud om en folkeskole til alle tæt på hvor de bor, siger Anne-Mette Jensen, der afviser at problemet vil kunne løses ved at man med tvang fordeler eleverne på skolerne.
Inden det frie skolevalg kunne skolerne give afslag, hvis elevsammensætningen i en klasse eller på en årgang ikke kunne klare nye elever. Nu skal skolerne tage imod elever indtil der er mindst 24 elever i alle klasser.