Lokal Lærerforening tvivler på det glade budskab, om at Trehøje Kommune kan spare tolv procent ved at lade private bygge skole

I dag har kommunalbestyrelsen i Trehøje Kommune indkaldt til pressemøde: For første gang i Danmarkshistorien skal et privat konsortium bygge og vedligeholde en folkeskole. Konsortiet består af MT Højgaard, Dan Ejendomme og den tyske bank Nord LB, som skal betale 120 millioner kroner for at bygge en ny skole. Til gengæld skal kommunen hvert år betale en husleje på 10-11 millioner kroner til de private firmaer.
Alligevel vil kommunen spare et 'tocifret millionbeløb' i løbet af de 30 år kontrakten varer, erklærer byrådet og konsortiet.
Kontrakten med de tre private selskaber er hemmelig. Men næstformand i Herningegnens Lærerforening, Lars Dohn, har nærlæst en rapport fra konsulentfirmaet Rambøll, som gennemgår fordele og ulemper ved projektet. Konklusionen er, at Trehøje Kommune kan spare mellem ti og tolv procent ved at lade de private firmaer bygge og finansiere den lokale skole. Lars Dohn har svært ved at se besparelsen.
- Der er ikke noget at spare på selve byggeriet af skolen. Det kommer til at koste 120 millioner kroner, for de 11.600 kvadratmeter skole. Faktisk er den pris lige i overkanten. Vores naboby, Hvidebæk, har netop bestilt en kommunal folkeskole på 5700 kvadratmeter til 50 millioner kroner, fortæller Lars Dohn til Arbejderen.
Den store besparelse skal altså hentes andre steder.
- Så er der kun rengøring, vedligeholdelse, opvarmning og pedeldrift tilbage. Dan Ejendomme skal stå for administration og vedligeholdelse af bygningerne. De skal udlicitere opgaven. Al rengøring i kommunen er allerede udliciteret, og jeg har svært ved at se, at de skal kunne opnå en bedre pris.
Tilbage er vedligeholdelse af skolens bygninger. I sine beregninger tager Rambøll udgangspunkt i en skole fra 1973.
- Men det private konsortium leverer jo en helt ny skole. Hvis kommunen skal betale det samme for at vedligeholde en helt ny skole som en skole fra 1973, kommer kommunen til at betale flere penge i stedet for at spare penge. Der er jo ingen vedligeholdelse af en ny skole.
Hverken MT Højgaard eller kommunen vil rykke ud med de konkrete beregninger for, hvordan kommunen kan spare så mange penge, eller hvad de private firmaer regner med at tjene. Men Højgaard ser frem til en god forretning.
- Vi ser store perspektiver i den her slags samarbejde med kommunerne. Det er et helt nyt forretningsområde i Danmark, som jeg håber vi får vores del af. Allerede fra start vil vi bygge i materialer som sparer vedligeholdelse. Eksempelvis vil vi bruge dørkarme af stål og ikke træ. Det er sjældent, at en kommune er økonomisk i stand til så langsigtede beslutninger om materialet. Men hvis en kommune havde råd, så kunne det måske være billigere at bygge selv, indrømmer regionaldirektør hos MT Højgaard, Lars Adamsen, overfor Arbejderen.