Rapport fra Nordisk Råd viser, at der er mere end tre gange flere illegaled og udstationerede østeuropæere i Danmark end arbejdere med arbejdstilladelser

Der sker en betydelig underrapportering i antallet af østeuropæiske arbejdere i Danmark.
Det indrømmer Nordisk Råd, der i går sendte en rapport på gaden, om hvad EU-udvidelsen har betydet for arbejdsmarkederne i Norden.
Af den fremgår det, at de nordiske lande tilsammen har udstedt 18.000 arbejdstilladelser for arbejde af mere end tre måneders varighed, siden østudvidelsen trådte i kraft 1. maj sidste år og frem til 31. marts i år. Norge tegner sig for størsteparten med hele 9100 tilladelser, mens Danmark har udstedt 1900.
Men det giver ikke et fyldestgørende billede af hvor mange østeuropæiske arbejdere, der reelt er i Danmark, lyder det fra Nordisk Råd.
For dertil kommer de mange, som er udstationeret af et østeuropæisk firma. De udstationerede arbejdere behøver ingen arbejdstilladelse. Firmaet, de er ansat i, behøver heller ikke overholde de danske overenskomster, men skal alene følge dansk lov.
Der findes ingen autoriseret optælling af de østeuropæiske firmaer. Beskæftigelsesministeriet har noteret 136 virksomheder fra de otte nye medlemslande, som har folk ansat her i landet og et skøn fra arbejdsgiverne lyder på, at omkring 6000 personer er udstationeret i Danmark.
At arbejdsgiverne opgiver det antal udstationerede kommer bag på Jacob Scavenius, der er ansat i 3F som østkonsulent.
- Vi har været meget forsigtige, når vi er gået ud med et tal på 5000-6000 østeuropæere i Danmark. Et tal, som vi tidligere har fået tæsk for af arbejdsgiverne. I de tal, vi har brugt, skelner vi ikke mellem, om folk er udstationeret eller er her illegalt, fordi vi oplever, at der ved udstationering tit er tale om fupfirmaer og fupansættelser. Så vores tal dækker over alle, der arbejder her uden arbejds- eller opholdstilladelsen i orden, siger Scavenius til Arbejderen.
Men oveni arbejdsgivernes tal på udstationerede skal lægges et ukendt antal illegale østarbejdere. Det kan føre til, at der opstår en slags anden divison på arbejdsmarkedet, frygter Nordisk Råd.
'I alle de nordiske lande er der tegn på fremvækst af et sekundærmarked for tjenesteydelser, særlig i byggebranchen, som er baseret på anvendelse af billig østeuropæisk arbejdskraft', kan man således læse i rapporten.
Rapporten ryster ikke Claus Hjort Frederiksen. Han mener, at der allerede i dag findes 'vidtgående straffemuligheder', som bliver brugt og dermed har en præventiv virkning mod plat og svindel.