Stiltiende aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti giver rødt kort til torturofres adgang til det danske samfund

Torturofre, der har boet i Danmark i årevis, bliver nægtet statsborgerskab.
Stik imod intentionerne i FN og Folketinget, har det borgerlige flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg aftalt, at torturofre ikke skal have særbehandling.

Selvom de er psykisk smadret, skal der stilles samme dansk-krav til et torturoffer som en veluddannet læge, når der søges om statsborgerskab.
Den praksis betyder, at toturofre, der ofte har svært ved at lære dansk som følge af torturen, reelt er afskåret fra at få dansk statsborgerskab.
-Det er forkasteligt, at man i praksis fra Indfødsretsudvalget side ikke vil give torturofre statsborgerskab. Det er mennesker, vi burde gøre til æresborgere, siger socialrådgiver Bente Midgaard fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.
-En af følgerne af tortur kan netop være større koncentrations- og indlæringsbesvær. Tidligere blev rehabiliteringscenterets indstillinger næsten altid imødekommet. Vi søger kun, når det er allermest nødvendigt. Hvis et torturoffer 'bare skal tage sig sammen og lære dansk', så havde han gjort det for længe siden, understreger Bente Midgaard.
Loven om statsborgerskab giver ellers mulighed for at dispensere for kravet om at kunne tale dansk.
Den stiltiende aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti har eksisteret siden valget i februar.
Siden foråret er mellem 20 og 30 mennesker med en lægeerklæring blevet afvist af Indfødsretsudvalget, der indstiller til statsborgskab.
-Det er langt ude, at et Folketingsudvalg beslutter ikke at rette sig efter en regel, som Folketinget har vedtaget. Så hører lov og ret jo op. Og man bilder en masse mennesker ind, at de har nogle muligheder, som de i virkeligheden slet ikke har. Det betyder meget for torturofre - som ofte er statsløse - at få et statsborgerskab og på den måde blive accepteret, siger Bente Midgaard til Arbejderen.
Men det er der råd for, mener formanden for Folketingets Indfødsretsudvalg, Allan Niebuhr.
- Vi er i gang med et forslag til, hvordan reglerne kan tilpasses, så de ikke giver ansøgerne falske forhåbninger. Hvis de ikke kan lære dansk, svarende til en 8. klasses afgangsprøve, så må de leve i Danmark uden statsborgerskab. Jeg kan godt forstå at en statsløs gerne vil have et statsborgerskab. Men der ligger også nogle værdier i det her. De skal kende vores kultur og det danske demokrati, fastslår Allan Niebuhr over for Arbejderen.
Han kan ikke huske, hvornår udvalget sidst har dispenseret fra dansk-reglen og givet et torturoffer statsborgerskab.