Indkomsten for den rigeste hundrededel af den danske befolkning stiger med raketfart - de fattigstes indkomst dykker

Indkomsten for 'Den gyldne procent' er i de sidste ti år steget med raketfart. 50 procent mere i realindkomst er det blevet til, fra 1993 til 2003. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Ugebrevet A4.
I samme periode er realindkomsten for landets fattigste 10 procent direkte faldet.
'Den gyldne procent' kalder man den ene procent af befolkningen, der har den højeste indkomst. AE-rådets analyse afslører, at de omkring 24.000 danskere, som 'den gyldne procent' udgør, henter næsten en fjerdedel af deres årsindtægt fra kapitalgevinster. Denne andel udgør for de næstrigeste ni procent kun syv procent, og kun 0,4 procent for befolkningen som helhed.
- Derfor har de rigeste også høstet store indtægter fra aktiekursernes stigninger op igennem 90`erne - når man lige ser bort fra perioden efter 1999, hvor 'IT-boblen' brast, forklarer Lars Andersen, direktør i AErådet.
Også den lave rente, stigningerne i boligpriserne og regeringens skattestop - som i realiteten er en nedsættelse, når det gælder boligskatten - har været til fordel for landets rigeste en procent, forklarer Lars Andersen.
- Og de vil trække endnu mere fra nu. Vores tal går kun frem til 2003, men både aktiekurserne og boligpriserne er steget voldsomt de sidste par år. Så forskellen på rig og fattig vil blive endnu mere udtalt, siger AE-direktøren til Arbejderen.
'Den gyldne procent' tjener i gennemsnit over en million kroner om året i løn og overskud af egen virksomhed, og dertil en kvart million i kapitalindkomst. Efter skat giver det en disponibel indkomst på 705.500 kroner. Til sammenligning har landets fattigste ti procent kun godt en tiendedel, 71.200 kroner om året, at gøre godt med. Det er et fald på 0,3 procent siden 1995.
Det er ikke den voksende forskel i realindkomst, der i sig selv bekymrer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Men der hvor det bliver alvorligt, det er når man ændrer i beskatningen, så det først og fremmest kommer de rigeste til gavn. Det er det, vi har set med den lempeligere beskatning af aktieoptioner, og de ændrede regler for generationsskifte, så man stort set skattefrit kan sælge sin virksomhed til en langt større kreds end man kunne før, siger Lars Andersen.
- Dertil kommer regeringens finanslovs-planer om at lempe reglerne for aktieskat, så aktieejerne slipper 85 millioner kroner mindre i skat fra næste år.
Ifølge AErådets tal indledte 'den gyldne procents' indkomststigning en stejl kurve i 1996 - det år hvor Nyrup-regeringen afskaffede formueskatten.
- Den blev afskaffet, blandt andet fordi den til sidst blev omgået på alle mulige måder, med fonde og så videre. Men jeg vil da ikke afvise, at det har haft betydning for indtægtsstigningen for de rigeste, siger Lars Andersen, der samtidig understreger, at AErådet i analysen ikke skelner mellem den del at de riges store indkomststigning, der skyldes aktiekursernes og boligprisernes stigning, og den del, der skyldes lovgivning.