04 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Frevert tør hvor DFtier

Frevert tør hvor DFtier

Mandag, 03. oktober, 2005, 00:00:00

¤¤Hjemmesiden www.humanisme kan dokumentere, at flere i toppen af Dansk Folkeparti med jævne mellemrum lufter synspunkter, som ligger tæt op af Louise Freverts

Meget tyder på, at ledelsen i Dansk Folkeparti nøjedes med gummihammeren, da partiets medlem af Folketinget og kandidat til overborgmesterposten i København, Louise Frevert, skulle bankes på plads ovenpå hendes sammenligninger af muslimer med kræftceller.
Frevert blev i sidste uge politianmeldt, og partiets ledelse skyndte sig at love, at udtalelserne ikke er udtryk for Dansk Folkepartis officielle politik.
Men i virkeligheden udtrykker Freverts udtalelser holdninger, som rækker dybt ind i ledelsen hos Dansk Folkeparti.
Hjemmesiden www.humanisme kan dokumentere, at flere i toppen af Dansk Folkeparti med jævne mellemrum lufter synspunkter, som ligger tæt op af Louise Freverts:
'Islam er den største trussel mod verdensfreden siden kommunismen faldt. Det er en direkte trussel mod Vesten, æder os op indefra og destabiliserer vores samfundsstruktur på ægte gøgeungemaner', fastslog Kristian Thulesen Dahl på Dansk Folkepartis landsmøde i 2001. I dag er han gruppeformand for partiet og har garanteret været med, da Frevert skulle 'bankes' på plads.
Partiets eneste repræsentant i EU-parlamentet, Mogens Camre, mener at 'Alle vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel...'.
Også den racisme-dømte formand for Dansk Folkepartis Ungdom, Kenneth Kristensen og partiets kandidat ved EU-parlamentet, Ulla Dahlerup, er tidligere kommet med lignende hadske udtalelser.
Selv Pia Kjærsgaard har ikke holdt sig tilbage. Eksempelvis sagde hun ved Folketingets åbning i 2001:
'Det har været nævnt, at den 11. september blev anledningen til en kamp mellem civilisationerne. Deri er jeg ikke enig. For en kamp mellem civilisationer ville jo betinge, at der var tale om to civilisationer, og det er ikke tilfældet. Der er kun én civilisation, og det er vores.'
Louise Frevert selv har travlt med at bilde offentligheden ind, at hun hverken har skrevet store dele af sin egen bog eller flere af de indlæg på hendes hjemmeside, som nu er blevet politianmeldt. Det har derimod manden bag hendes hjemmeside, Ebbe Talleruphuus, forklarer Louise Frevert.
Men hendes krumspring holder ikke vand, afslører hjemmesiden www.humanisme.dk.
Hele kapitlet 'Islam og danskerne' i hendes bog Kort og godt - et politisk budskab, er, med få undtagelser, identisk med en af de artikler, som hun har fjernet fra sin hjemmeside og nu påstår ikke at kende noget til.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. okt. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland