04 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere vikarer på arbejdsmarkedet

Flere vikarer på arbejdsmarkedet

Torsdag, 06. oktober, 2005, 00:00:00

Flere og flere virksomheder benytter vikarer som et fast element af arbejdsstyrken viser en ny undersøgelse

62 procent af de danske virksomheder bruger i dag vikarer, hvor det i 2003 var 46 procent.
Vikarerne bruges specielt indenfor kontor, administration, sundhed, reception og omstilling, konkluderer Adecco, som har lavet en ny undersøgelse over brugen af vikarer.
-Der er ingen tvivl om, at branchen er i vækst, og efterspørgslen er stor i øjeblikket, siger den administrerende direktør for Adecco, Gitte Elling.
-Den helt store udfordring vi står over for, er at finde kvalificerede kandidater. Det er helt tydeligt, at de små årgange for alvor er begyndt at komme ind på arbejdsmarkedet, og at de store er på vej ud. Fremtidens udfordring handler om at kunne tiltrække og fastholde medarbejderne.
Gitte Elling forventer, at der i fremtiden bliver mere efterspørgsel inden for faggrupper som sundhed, hotel og restauration samt bygge og anlægsarbejde. Men vikarer vil også spille en stor rolle inden for ledere og specialister.
Vikarbureauerne selv melder om vækststigninger på 16 procent. Af undersøgelsen fremgår det tydeligt, at flere og flere virksomheder bruger og forventer at bruge vikarer i fremtiden.
Samtidig er antallet af virksomheder, der fast bruger vikarer, også stigende. 22 procent af virksomhederne bruger vikarerne som et 'fast element af arbejdsstyrken' mod 11 procent i 2003. De fleste, 77 procent, bruger dog kun vikarer ved sygdom og spidsbelastninger.
De virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, vurderer at den største efterspørgsel på vikarer i fremtiden vil komme inden for sygepleje/sundhed, hotel, restauration og kantine samt inden for bygge og anlæg.
Lidt over halvdelen af virksomhederne lægger vægt på, at der er ordnede forhold for de vikarer, de bruger. 54 procent svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at vikarbureauet overholder relevante overenskomster.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. okt. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland