04 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kurt startede i NNF Ungdom

Kurt startede i NNF Ungdom

Torsdag, 06. oktober, 2005, 00:00:00

En af NNF`s målsætninger er at uddanne deres egne tillidsfolk på arbejdspladserne og i forbundshuset

Næstformand i forbundet NNF, Kurt Jakobsen, har været aktiv i det faglige arbejde, siden han startede på Tulip i Vejle i 1983. Siden blev han sikkerhedsrepræsentant og derefter tillidsmand. I 1989 var han med til at oprette NNF Ungdom i Vejle.
11 år senere i 2000 bliver han valgt på kongressen som næstformand i forbundet. Kurt Jakobsens karriere inden for NNF viser, at en af NNF`s målsætninger lykkes, nemlig at uddanne eller at føde sine egne tillidsfolk, påpeger han over for Arbejderen.
-Vores mål er at komme ud til vores lærlinge, og at vi er i tråd med deres ønsker og behov. Det andet mål er rekruttering til organisationen. Det vil være rigtig godt, hvis de kommende tillidsfolk, formænd og kasserer bliver født, stille og roligt, i vores eget ungdomsarbejde og som unge får lysten til at være en del af NNF, siger han til Arbejderen.
Ifølge næstformanden er det ikke så svært, hvis man søger indflydelse. Den nuværende forbundsformand Ole Whelast startede også det faglige arbejde som helt ung i NNF Ungdom og det samme gjorde den anden næstformand Jens Peter Bostrup.
-Selvfølgelig var der også dengang fest og ballade, men der var også politisk indhold og man finder ud af, om man tænder på det faglige arbejde. Da jeg var ung, var der ikke så mange tilbud til de unge i fagforeningen. Der var flere der deltog aktivt, kan jeg huske og man søgte indflydelse på hele organisationen. I dag er de unge mere projektorienteret. De unge i dag søger kun indflydelse på et tema, og når temaet er slut, så stopper de igen. Det er tydeligt, at se på den store gennemgang i NNF Ungdom, siger han.
NNF prøver at indrette ungdomsarbejde efter temaer eller ad hoc opgaver, sker det tror Kurt Jakobsen også, at ungdomsarbejdet vil blomstre igen.
-Vi skal ikke ændre fagforeningens målsætning, men den måde vi arbejder på. Vi skal væk fra at være helhedsstyrede og i stedet arbejde med projekter. Sociale arrangementer er et godt sted at komme i kontakt med nye unge, mener han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. okt. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland