I bestræbelserne på at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, kan folkeksolens ældste elever se frem til store ændringer

I dag er det 80 procent, der vælger en uddannelse efter folkeskolen.
Målet for regeringen lyder på, at mindst 85 procent gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og 95 procent i 2015.
Det skal igen have afsmittende virkning på, hvor mange, der gennemfører en videregående uddannelse. Her er målet, at mindst 45 procent gennemfører i 2010 og 50 procent i 2015.
Som hovedregel skal unge fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
Skal det projekt lykkes er det imidlertid nødvendigt med store omlægninger af folkeskolens afgangsklasse, lyder det fra Bertel Haarder.
- 10. klasse skal ikke længere være en fortsættelse af 8. og 9. klasse, men 10. klasse skal målrettes til, at elever kan gå direkte videre på en ungdomsuddannelse. Den skal syes sammen på en ny måde, og det skal hjælpe flere unge i gang med en uddannelse.
I stedet for 10. klasse skal det hedde en ungdomsklasse, der målrettes de tre gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, forklarer Undervisningsministeren.

Ny formålsparagraf
'De ambitiøse mål for folkeskolen kræver grundlæggende ændringer i skolens hverdag og i varetagelsen af ansvaret hos alle parter. Den store forandring er at holde fast i det, folkeskolen er god til, og samtidig skabe holdningsmæssige og konkrete forandringer, der kan føre til målene..... Der skal i lovgivningen fastsættes nye rammer for folkeskolen', skriver Bertel Haarder i et oplæg til møde i Globaliseringsrådet i august i år.
Ergo lægger Undervisningsministeren op til en ændring af folkeskolens formålsparagraf.
Ministeren har skelet til andre lande, herunder Frankrig, Holland og Finland, der alle lægger vægt på i grundskolens formålsparagraf, at skolen skal forberede på videre uddannelse.
'Noget lignende bør overvejes i Danmark, hvor kun 80 procent af en ungdomsårgang i øjeblikket gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er et katastrofalt lavt tal. Hvis ikke eleverne i skolen tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør det muligt for dem at gennemføre en ungdomsuddannelse, så har folkeskolen ikke opfyldt sit formål. Så enkelt er det. Det er ikke nok at tale om, hvad der skal ske i skolen. Vi har også et ansvar for, at eleverne vælger videre uddannelse efter skolen', skriver Bertel Haarder 9. september 2005 i en kronik i Berlingske Tidende.
En direkte konsekvens af, at 10. klasse skal målrettes ungdoms- og erhvervsuddannelserne, er, at de studieorienterede og studieforberedende elementer fra 10. klasse skal overføres til 8. og 9. klassetrin.

I dag er næsten 60 procent af en ungdomsårgang omkring 10. klasse.
Bag de tal gemmer sig, at færre vælger at gennemføre 10. klasse i en almindelig folkeskole. I runde tal gennemfører cirka en tredjedel af 10. klasseeleverne året på en efterskole.