Der er blokade og sympatikonflikt imod Århus Firma Sport, der ikke vil indgå overenskomst med RBF

Lige siden Lillian Kammersgaard fik sin første lønseddel i starten af 1970`erne, har hun været medlem af fagforeningen, for, som hun siger, 'der skal være ordnede forhold på arbejdspladsen'. Og det skal der også på Århus Firma Sport, påpeger hun.
Lillian Kammersgaard har altid haft en opfattelse af, at Århus Firma Sport er en del af fagbevægelsen og arbejderbevægelsen i Århus og troede derfor, at der var overenskomst og ordnede forhold. Men hun blev klogere, da hun for halvandet år siden blev ansat i virksomheden, forklarer hun til Arbejderen.
-I mine 34 år på arbejdsmarkedet har jeg kun oplevet ét sted, hvor der ikke var overenskomst. Arbejdsgiveren vil gerne have, at Århus Firma Sport er en stor familiearbejdsplads. Men jeg kan nu bedst med, at en arbejdsplads er en arbejdsplads, og at en arbejdsplads har overenskomst, forklarer Lillian Kammersgaard, der for øjeblikket humper rundt på krykker på grund af en hofteoperation. Hun er nedslidt af et liv som kok. Det er hårdt for kroppen og stressende, men samtidig et spændende arbejde.
Firma Sport er ikke bare et idrætscenter. Virksomheden driver omfattende restaurations-, selskabs- og udstillingsvirksomhed med både køkken- og tjenerpersonale.
Lillian Kammersgaard har taget initiativ til, at Restaurations Branchens Fagforening, RBF Århus Amt nu arbejder for at få en overenskomst. Der har været forhandlinger i over et år. Men direktør på Firma Sport, Carsten Petersen, mener ikke, at virksomheden har råd til en overenskomst. Det betyder boykot og blokade af virksomheden fra den århusianske fagbevægelse.
Sidste år op til jul aflyste flere fagforeninger deres julearrangementer i Århus Firma Sport, netop fordi direktøren heller ikke dengang ville indgå overenskomst. Firma Sport har omkring 100.000 gæster hvert år i forbindelse med arrangementer.
Nogle af de firmaer, der bruger Firma Sport, er DSB, IBM, TDC og Salling. Steder, hvor Lillian Kammersgaard mener, der er orden i løn- og ansættelsesforhold. Men disse firmaer interesserer sig ikke for forholdene for de ansatte i Firma Sport, påpeger hun.
-Jeg savner en vished for, at når mine tidligere kollegaer har arbejdet den og den tid, så får de den løn og den pension, som er helt almindelig gældende på arbejdsmarkedet, siger Lillian Kammersgaard.
I de halvandet år, hun arbejdede i Firma Sport, var der ansat fem unge piger, som ikke havde fået nogen oplæring eller uddannelse i faget, og ikke alle havde en ansættelseskontrakt.
Pigerne bliver spist af med en mindsteløn. Samtidig ved de aldrig, hvor mange timer de skal arbejde. Er det 15 eller 25 timer om måneden? Det kan arbejdsgiveren lave om, som det passer ham. Det er uacceptabelt, mener Lillian, der har svært ved at forstå, at de unge finder sig i det.
-Et arbejde skal være noget, man kan leve af med en ordentlig løn og med pensionsindbetalinger, sygepenge, og hvad der ellers er. Man kan ikke byde folk at arbejde på den måde nu. Det er jo ikke børn, men unge på 20 til 26 år, siger den 50-årige kok.

En kok er organiseret
Lige siden Lillian Kammersgaard startede i lære som kok i 1971 på Pejsegården i Bræstrup, har hun været medlem af fagforeningen. Det var hendes læremester, der tog hende med til møderne i fagforeningen. Det gjorde man bare dengang, påpeger hun.
-Fra jeg fik min første månedsløn, blev jeg medlem af fagforeningen, og det har jeg været lige siden. Fagforeningen kunne da nok gøre det bedre, men sådan er det jo, og jeg kan ikke undvære fagforeningen, siger Lillian, der sidder i bestyrelsen af RBF i Århus Amt.
Hun vil dog ikke kalde sig for vildt faglig aktiv. Det er mest på arbejdspladsen, hun har sit virke, hvor hun prøver at hive de nye unge lærlinge med til fagforeningen. Men det er svært, indrømmer hun.
-Jeg har forsøgt med mine egne elever, men tiden er anderledes. Der har været en epoke, som jeg kalder for VU- og KU-epoken med migselv-først. Jeg har oplevet hemmelighedskræmmeri omkring lønnen, så den ved siden af ikke skulle vide, hvad man fik. Hvad fanden er det for noget, bander hun.
Lillian er vokset op med lige løn for lige arbejde. Og det holder hun fast i. Hun har selv udlært mellem 15 og 20 elever i løbet af sin tid på arbejdsmarkedet og arbejder også som censor, når lærlinge går op til prøve.

Blokaden optrappes
Onsdag den 5. september optrappede fagbevægelsen konflikten mod Firma Sport. 3F Industrigruppen og HK Privat indledte sympatikonflikt. Det betyder, at medlemmerne af fagforeningerne ikke må udføre arbejde, der har med Firma Sport at gøre.
Der er blevet lukket for leverancer af mad, øl og vand. Samtidig henter skraldemændene ikke længere affald, og der kommer ikke annoncer i aviserne.
Ifølge Lillian og RBF er Firma Sport billigere end andre steder. Men det er unfair konkurrence, der går ud over de ansatte.
LO Århus støtter RBF Århus i deres bestræbelser på at opnå overenskomst med Århus Firma Sport, påpeger LOformand Hans Halvorsen.
-Vi bakker dermed også op om den fuldt lovlige konflikt og blokade mod virksomheden. Vi skal fortsat opfordre alle fagforeninger og deres medlemmer til at boykotte Århus Firma Sport, indtil problemerne er løst og konflikten er afblæst, siger Hans Halvorsen.

---

RBF står fast fordi:
* Den manglende overenskomst blandt andet betyder, at de ansatte er afskåret fra den normale arbejdsmarkedspension.
* Virksomheden - ved ikke at følge branchens normer for aflønning og pension med mere, og som ikke har reguleret sine priser i tre år - opnår en urimelig konkurrencefordel over for virksomheder med ordnede forhold.