USA, Japan og EU - navnlig med Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien - er imperialistiske lederne. Rusland følger lige efter...

af Sven Tarp, international sekretær i DKP/ML
USA, Japan og EU - navnlig med Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien - er imperialistiske lederne. Rusland følger lige efter...
I mandags startede forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU. To dage tidligere havde Tyrkiets Kommunistiske Parti (TKP) og Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) indbudt til en international konference i Istanbul. Ud over de to værtspartier deltog der kommunistiske partier og organisationer fra ti europæiske lande samt Cuba og Syrien.
Konferences emne var den nyeste udvikling inden for det imperialistiske system og den nye dynamik i den anti-imperialistiske kamp. Mange deltagere påpegede, at der er behov for en fælles indsats for at få bedre greb om de komplekse relationer, som findes i det internationale system i dag.
Repræsentanten fra KKE, Dimitris Koutsoumpas, sammenfattende det nuværende imperialistiske hierarki på følgende måde:
'Øverst er der et system, som er indført af en håndfuld lande, gruppen af 7 + 1 af de største imperialistiske lande, som udøver deres overherredømme og skærper undertrykkelsen over det meste af verden gennem et tæt netværk af internationale organisationer og aftaler. USA, Japan og EU - navnlig med de fire europæiske lande Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien - er lederne. Rusland følger lige efter. Men omkring disse kræfter og centre, er der en række lande, som spiller rollen som regionale aktører i udførelsen af den imperialistiske politik, andre lande som gør krav på denne rolle, ender i en underordnet position og atter andre, der fungerer som rene brikker. Der er lande - såsom Grækenland - der befinder sig midt i stærke imperialistiske konflikter og modsætninger mellem de førende lande, og som spiller en dobbelt rolle som offer og skyldig på samme tid.'
Andre delegationer bidrog med andre vinkler til beskrivelsen af den nuværende imperialisme.

Udnyt de to nej`er
Eftersom konferencen fandt sted på tærsklen til EU`s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, var det naturligt, at mange indlæg drejede sig om EU og dets rolle som imperialistisk supermagt. Alle var enige om, at det franske og hollandske nej til EU-forfatningen betød en stor sejr for de folkelige kræfter, som det nu gælder om at udnytte.
Et ømfindtligt tema, som blev berørt i flere af indlæggene, var holdningen til det Europæiske Venstreparti, som holder sin første kongres i Athen i slutningen af oktober. To af de tilstedeværende partier er tilsluttet dette parti (Ungarn og Rumænien).
Men det forhindrede ikke, at en lang række partier rettede en endda meget kraftig kritik mod det Europæiske Venstreparti. Det gjaldt særligt i indlæggene fra Grækenland, Tyrkiet, Irland, Frankrig, Danmark og Tjekkiet. Bemærkelsværdig var ikke mindst Radim Gondas tale på vegne af Bøhmen og Mährens Kommunistiske Parti, hvor han lagde en konsekvent anti-imperialistisk linje frem i forhold til EU og det Europæiske Venstreparti.
Også indlægget fra Eduardo Perera, der kom fra Centret for Europæiske studier i Havanna, vakte stor interesse på grund af den grundige og informationsrige analyse af EU`s politik over for Cuba, som han betegnede som et knæfald for USA.
Såvel deltagere som organisatorer betegnede konferencen som en betydelig succes. TKP og KKE meddelte efterfølgende, at alle indlæg vil blive offentliggjort i bogform i løbet af oktober.

15.000 mod EU
Dagen efter konferencen, den 2. oktober, afholdt den Patriotiske Front, der er blevet til på initiativ af TKP, en stor demonstration i Istanbul. Demonstrationen var rettet mod EU og de kommende optagelsesforhandlinger, som såvel den Patriotiske Front som TKP vender sig imod. Trods tung regn deltog op mod 15.000 mennesker i den tre timer lange manifestation. TKP`s generalsekretær Kemal Okuyan sagde her blandt andet:
'I morgen vil de sidde til bords med EU. Med det imperialistiske Europa. USA og EU fortsætter deres angreb mod Tyrkiet. Søstre og brødre, disse angreb er rettet mod arbejderne. Det har vi sagt tilstrækkeligt ofte, og nu er det nok. EU siger 'privatisér'; Erdogan og hans venner sætter statsejendom til salg. EU kræver lave lønninger. AKP-regeringen siger 'ok'. EU ønsker jord; regeringen gør det gennem nye love endnu lettere at sælge jord til udlændinge. EU beder om soldater, vores herskere bliver vilde af glæde. Og endnu værre: EU ønsker suverænitet, og regeringen siger 'Yes Sir'. Imperialisterne har allerede fået en hel del. Derfor vil vores kamp fortsætte. På vegne af Tyrkiets arbejderklasse vil vi tage det tilbage, som vi gav. Vi vil ikke blive medlem af EU. Det er vi ikke i tvivl om. Vi vil ikke blive medlem af EU, men vi vil blive til besvær for det imperialistiske EU. Vores budskab til det imperialistiske Tyskland og Frankrig er klart: Vi har ikk opnået nogen ret. Vi anerkender ingen opnåede rettigheder. Vores land vil blive frit og uafhængigt. Og vores land vil blive socialistisk'

Deltagere på konferencen i Istanbul:
Albaniens Kommunistiske Parti
Belgiens Arbejderparti
Cuba: Center for Europæiske Studier
Cypern: Det Arbejdende Folks Progressive Parti (Akel)
Danmarks Kommunistiske Parti ML
Frankrig: Polen for Kommunistisk Genfødsel (PRCF)
Grækenlands Kommunistiske Parti
Irlands Kommunistiske Parti
Portugals Kommunistiske Parti
Rumænien: Socialist Alliance Parti
Syriske Kommunistiske Parti
Syriske Kommunistiske Parti (B.A.)
Tjekkiet: Bøhmen og Mährens Kommunistiske Parti
Tyrkiets Kommunistiske Parti
Ungarns Arbejderparti