De systemer, der skulle hjælpe de arbejdsløse i job, svigter, mener nordjysk AMU-chef
Regeringen er godt i gang med at gøde jordbunden for nye stramninger overfor de arbejdsløse.
- Vi står i dag i en situation, hvor beskæftigelsen stiger, og ledigheden er tæt på at være rekordlav. Samtidig hører vi næsten hver dag om virksomheder, der ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Derfor er jeg som beskæftigelsesminister nødt til at handle nu, siger Claus Hjort Frederiksen som argument for forslaget om, at arbejdsløse skal underlægges kontrol hver tredje måned og i visse situationer kunne fratages dagpengene.
Men problemet er ikke de arbejdsløse. De vil gerne arbejde og gerne uddanne og opkvalificere sig til kravene på et arbejdsmarked i stadig forandring, påpeger Lars Bo Breddam, direktør ved AMU Nordjylland.
- Men systemerne fungerer ikke. Beskæftigelsesindsatsen er udliciteret og Arbejdsformidlingen er i dag blot én blandt mange aktører, der skal forsøge at hjælpe de arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. Den atomiserede indsats har betydet, at ingen har overblikket, så de kan fortælle de arbejdsløse, hvor jobmulighederne findes, siger han til Arbejderen.
Lars Bo Breddam nævner et konkret eksempel fra AMU Nordjylland. Efter sommerferien henvendte en række byggefirmaer sig til AMU for at få oprettet kurser i kloakering.
- Vi kunne uddanne 20 mand, og de ville være i arbejde dagen efter, fortæller Lars Bo Breddam.
Skolen oprettede kurset og henvendte sig til Arbejdsformidlingen og de forskellige private aktører på området for at få arbejdsløse tilmeldt, men intet skete. Heller ikke en ny henvendelse gav resultat. Aktørerne blev så indkaldt til at møde. Men først da AMU-centret truede med at gå til medierne, blev de forskellige systemer bragt i omdrejninger.
- På to dage har vi fået 80 henvendelser fra arbejdsløse, der gerne vil på kloakeringskursus. Det viser for mig at se, at det ikke er nok, at vi udbyder de kurser, som arbejdsgiverne efterspørger. Aktørerne bliver nødt til også at spille med, så kurserne bliver fyldt op, påpeger Lars Bo Breddam.
Han mener, at der mangler fokus på, hvor de nye jobmuligheder tegner sig. Over en årrække er det især er virksomhederne, der har benyttet AMU til at give de allerede ansatte et løft i kvalifikationerne. Omvendt er antallet af arbejdsløse, der tager en AMU-uddannelse med henblik på job indenfor nye områder, faldet. Igen lyder en af forklaringerne, at der mangler overblik men også indførelsen af brugerbetaling har haft betydning.
Lars Bo Breddam frygter, at den manglende fokus på, hvor de nye jobmuligheder findes, især vil ramme de kortuddannede, og de der ikke allerede er i arbejde.
AMU-direktøren ser nu frem til de kommende forhandlinger om næste års finanslov og håber, at den opmærksomhed, der er om behovet for uddannet arbejdskraft, vil komme til udtryk i flere penge til voksen- og efteruddannelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278