05 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Støtte fra far til dræbt soldat

Støtte fra far til dræbt soldat

Tirsdag, 18. oktober, 2005, 00:00:00

Faderen til den danske dræbte soldat bakker op bag en retssag imod Anders Fogh Rasmussen. Statsministeren er stævnet for grundlovsbrud

Øster Landsret kan ikke længere afvise stævningen imod statsminister Anders Fogh Rasmussen, for at have brudt grundloven ved at erklære krig imod Irak. Det vurderer Kai Lemberg, formand for Grundlovskomitéen 2003 vedrørende Irak-krigen.
Vendingen i sagen kommer, efter at faderen til den danske dræbte soldat, Johan Kirkmand, har meddelt, at han bakker op bag en retssag.
-Hvis jeg på nogen måde kan hjælpe, så står jeg til rådighed for den komite, der står bag sagsanlægget imod Fogh, har Johan Kirkmand sagt til Grundlovskomitéen 2003.
Indtil i fredags vurderede flere jurister, at retten ville afvise en retssag, fordi de 24 danskere, som har stævnet statsministeren, ikke har en individuel retlig interesse i at få sagen om grundlovsbruddet prøvet.
Det er endnu ikke besluttet, hvordan Johan Kirkmand skal gå ind i sagen og om han bliver en del af kredsen, der rejser sagen imod statsministeren.
-Jeg er utrolig glad for, at Johan Kirkmand støtter retssagen imod statsministeren. Det betyder blandt andet, at retten nu ikke længere kan afvise at rejse en sag imod Anders Fogh, som jeg ser det. Om han bliver en af sagsøgerne, skal vi afklare internt blandt de 24, der har afleveret stævningen. Sådan er vores aftale, siger Kai Lemberg til Arbejderen.
24 danskere afleverede i sidste uge en stævning til Østre Landsret. Sagsøgerne vil have rettens ord for, at det var ulovligt, da et lille flertal i Folketinget 21. marts 2003 gav tilladelse til at gå i en angrebskrig imod Irak.
Kredsen bag Grundlovskomitéen 2003 mener, at statsministeren blandt andet brød grundlovens paragraf 19. Ifølge den må Danmark kun bruge militær magt imod andre stater i selvforsvar eller som deltager i sanktioner i overensstemmelse med FN.
Men FN står ikke bag krigen imod Irak og FN`s generalsekretær Kofi Annan har udtalt at invasionen i Irak ikjke var i overensstemmelse med de Forenede Nationers pagt.
Grundlovskomitéen søger nu igennem annoncer støtte til at gennemføre retssagen. Der har været annoncer i Urban, Kristeligt Dagblad, Politiken og Information weekenden over med overskriften: 'Imod krigen i Irak? Nu kan du gøre noget ved det!'
Allerede lørdag kunne Kai Lemberg åbne de første 20 breve med tilsagn om at være støttesagsøger eller såkaldt bi-intervenient. Brevene kom, efter at den første annonce var i Urban og Kristeligt Dagblad i fredags. Det er en hurtig reaktion, påpeger Kai Lemberg.
Man kan støtte på to måder. Som støttesagsøger, hvor den eneste forpligtigelse er at indbetaler mindst 200 kroner med navns nævnelse. Eller man kan støtte retssagen med et pengebeløb. Samtlige penge bruges på sagen, da ingen medlemmer af komiteen får betaling for deres arbejde.
Retssagen kan støttes på konto: 0271-10082897.

Se også www.gk2003.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. okt. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland