EU`s terrorlister har ingen juridisk gyldighed i Danmark. Det fastholder foreningen Oprør efter Landsrettens kendelse i mandags

EU`s såkaldte terrorliste står ikke nævnt i den danske straffelov paragraf 114 og 114a, som er den danske terrorlov. Derfor har listen ingen juridisk gyldighed i Danmark, mener John Jakobsen, talsmand i foreningen Oprør.
Det er landsretten tilsyneladende ikke enig i, men giver alligevel ikke noget tilfredsstillende svar i den kendelse mod Oprør, som blev afsagt i mandags.
Kendelsen stadfæster byrettens tidligere beslutning om, at politiet havde lov til at fjerne en international appel fra Oprørs hjemmeside.
Appellen 'Krigen mod terror' truer os alle' blev sendt til 300 demokratiske organisationer og bevægelser i Europa. Oprør opfordrer gennem appellen til at bekæmpe terrorloven og samle penge ind til organisationer, der kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske mål.
Oprør forsøgte at få landsretten til at sende sagen tilbage til byretten med den begrundelse, at byretten ikke behandlede sagen ordentlig tidligere på året. Byretten henviser til EU`s terrorliste, men uden at terrorlisten blev fremlagt i retten.
Byretten kunne heller ikke forklare, hvordan organisationer og enkeltpersoner er kommet på EU`s terrorliste, men henviser til, at Oprør tidligere har støttet PFLP og FARC, der begge står på EU`s terrorliste.
Men den internationale appel, som politiet fjernede fra hjemmesiden, opfordrer ikke til at støtte bestemte organisationer.
-Landsretten anerkender faktisk, at der er en del af præmisserne, der ikke er belyst. Blandt andet, at terrorlisterne ikke er fremlagt, og at der ikke er nogen juridisk begrundelse for, hvordan terrorlisten er opstået. Alligevel beslutter landsretten at støtte byretten, fordi vi tidligere har støttet PFLP og FARC. Så antager de, at det er de to organisationer, vi mener. Det er en drastisk slutning af det, vi har skrevet, siger John Jakobsen.
Samtidig henviser landsretten til justitsministerens besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg under behandling af de lovforslag, der førte til vedtagelse af paragraf 114 og 114a.
Men det mener John Jakobsen ikke, man kan bruge til noget.
-Hvis justitsministerens bemærkninger er gældende, så må andre bemærkninger om, at man ikke skal hindre organisationer, der arbejder for humanistiske og demokratiste tiltag, jo også gælde. Der ligger en hel bunke baggrundsmateriale til den danske terrorlov, som vi lige nu er ved at grave os ned i, siger John Jakobsen.
Blandt andet derfor håber han også, at det lykkes at få Højesteret til at tage sagen om Oprør.