06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Snavset breder sig

Snavset breder sig

Fredag, 21. oktober, 2005, 00:00:00

Hjørring Kommune har ikke kun brugt kontanthjælpsmodtagere til billig rengøring for private. Også kommunens lodsejere har kunnet få udført naturpleje til spotpris

Ifølge formanden for Hjørring Kommunes arbejdsmarkedsudvalg, Søren Chr. Jensen, fremgår det af notatet fra kommunens socialforvaltning, at misbruget af kontanthjælpsmodtagere til at udbyde rengøring til spotpris er en enlig svale. Men notatet, som Arbejderen er i besiddelse af, siger noget andet.
For eksempel har bistandsmodtagere i aktiveringsprojektet 'Det grønne område' udført naturpleje for private lodsejere i kommunen. Om det står der i notatet:
'Tidligere blev prisen til levering af en ydelse hos privat4e beregnet på samme måde som prisen ved in house levering, hvilket ikke har været i overensstemmelse med regelsættet.
Det omtalte regelsæt overholdes dog stadig ikke fuldt ud, fremgår det videre af notatet. Det er først nu 'ved at bliv e indarbejdet i forhold til alle de projekter, hvor der afsættes en produktion til private.'
Begrebet 'in house levering' dækker over Hjørring kommunes udstrakte brug af kontanthjælpsmodtagere til at udføre opgaver for kommunen selv. For eksempel bruges aktiverede kontanthjælpsmodtagere i et andet projekt, 'Servicepatruljen', til flytteopgaver for kommunens kontorer
Ved 'in house levering' regnes kontanthjælpen slet ikke med i prisen. Den består udelukkende af materialeudgifter, tillagt 20 procent til vedligeholdelse af værktøj, fremgår det notatet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. okt. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland