Velfærdskommissionen er ude i politisk ærinde, når den - og politikerne bag den - hævder det er nødvendigt at skære i velfærden i dag for at undgå milliardunderskud om 40 år. Det er beregninger, der kræver et meget virkelighedsfjernt sortsyn, påviser Den Alternative Velfærdskommission i dens nye rapport

Den regeringsnedsatte Velfærdskommission forudsiger milliardunderskud på de offentlige finanser om 40 år, hvis vi ikke nu begynder at skære i velfærden. Men forudsigelsen har intet på sig. Det er et skrækscenarie, fremsat med politisk bagtanke. Og bagtanken fører lige til et opgør med det solidariske, skattefinansierede system med ens sociale ydelser til alle.
Sådan lød den skarpe kritik mod regeringens Velfærdskommission, da Den alternative Velfærdskommission (DAV) mandag offentliggjorte første del af sin velfærdsrapport.
Regeringens Velfærdskommission (RVK) offentliggør først sin endelige rapport den 7. december. Men DAV tager i sin første rapport bestik af de omkring 1000 sider analyser, og beregninger, kommissionen indtil nu har lagt frem, og af kommissionsmedlemmernes udtalelser til dagspressen.

Opgør med velfærden
Kritikken i DAV-rapportens 17 artikler er sønderlemmende. Det gælder både hele grundlaget for RVK, og dens foreløbige konklusioner og anbefalinger.
-Vi synes, at kommissoriet for Regeringens Velfærdskommission er for snævert. Den skal alene se på befolkningsmæssige fremskrivninger og velfærdsydelsernes finansiering. Vi mener der er brug for også at se på den måde, vores samfund velfærdsmæssigt fungerer på: Arbejdsmarkedet, ulighed og fattigdom, sammenhængskraften i vores samfund, forklarer DAV`s formand, dr. phil Per Schultz Jørgensen.
Han vurderer, at den bagved liggende politiske dagsorden for regeringen og dens velfærdskommission er et opgør med den skandinaviske model, som sikrer lige adgang til de grundlæggende velfærdsydelser uanset indkomst, en høj social sikring, og et fleksibelt arbejdsmarked.
- Modellen er under en vis beskydning, og vi synes at regeringens Velfærdskommission er i gang med at bryde med nogle af principperne i den. Det kan føre til et større skred, siger Per Schultz Jørgensen.
Blandt andet lægger RVK op til at målrette offentlige ydelser til dem der har 'særlige behov' - det man i gamle dage kaldte værdigt trængende, forklarer Per Schultz Jørgensen.
- Nogle vil måske sige,at det er meget fornuftigt. Men det er det ikke efter vores mening. Det er vigtigt at fastholde det solidariske princip. En målretning af offentlig ydelser vil have store konsekvenser for samfundets sammenhængskraft, advarer DAV-formanden.

Angelsaksisk model
Ud over den såkaldte målretning af sociale ydelser lægger regeringens Velfærdskommission også op indførelse af brugerbetaling på flere af de ydelser, vi i dag betragter som universelle. Det gælder for eksempel lægebesøg og undervisning. på universiteterne.Den foreslår også at begrænse ydelser til personer uden for arbejdsmarkedet.
Dermed lægger RVK op til den såkaldte angelsaksiske velfærdsmodel, som vi kender den fra USA, Canada og Storbritannien, forklarer Per H. Jensen, sociolog og lektor ved Aalborg Universitet.
- Sådanne systemer fremmer opfattelsen af, at sociale ydelser bunder i dovenskab og manglende viljestyrke. I USA har 39 procent svaret ja til dette, mens det tilsvarende tal i Danmark var 14 procent, forklarer Per H. Jensen.
Resultatet er en polarisering i samfundet, fordi målretning af ydelser, for eksempel folkepension eller gratis lægebehandling, til kun at omfatte et mindretal, skaber en opfattelse hos flertallet af at dem, der modtager disse ydelser, ikke er ligeværdige samfundsindivider.
- Derfor har 'velfærd for de fattige', på langt sigt en tendens til at blive 'fattig velfærd', advarer Per H. Jensen.
For Den Alternative Velfærdskommission er det vigtigt at fastholde den lige adgang til de grundlæggende velfærdsydelser. DAV ser gerne flere i arbejde, bedre integration og mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.. Men forudsætningen er at der skabes job, og det gør der ikke ved økonomisk at piske løs på dem uden arbejde, understreger DAV-rapporten.

Folkelig debat
Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i sin åbningstale til Folketinget, at der allerede til næste år skal gennemføres en række 'velfærdsreformer' på basis af Velfærdskommissionens endelige rapport, der kommer til december. Der går altså kun et år før regeringen vil begrænse velfærden med henvisning til sin Velfærdskommissions forudprogrammerede sortsyn på fremtiden.
Anders Fogh lovede samtidig en 'folkelig debat' om indgrebene. Men det blev også lovet ved nedsættelsen af Velfærdskommissionen, og var en del af kommissoriet. Den folkelige debat har vi indtil nu ikke set meget til, påpeger forfatteren Bente Schwartz, medlem af DAV og medforfatter til DAV-rapporten.
-Velfærdsdebatten er blevet et elitært anliggende. Regeringens Velfærdskommission har ensrettet, afsporet og afmattet debatten Jeg føler mig som tilskuer til et politisk projekt, iværksat af en økonomisk elite for at overtale befolkningen til noget, den ikke ønsker, siger Bente Schwartz.
Hun håber, at Den Alternative Velfærdskommissions rapport kan være med til at rejse den folkelige debat om velfærdssamfundets fremtid, som hun ser som en absolut nødvendighed.
- Vi har brug for en debat af de grundlæggende velfærdsværdier, som rækker ud over det rent økonomiske og finanspolitiske. Om hvad vi forstår med 'det gode liv'. Om hvordan vi vil indrette fremtidens samfund, siger Bente Schwartz.

Langt fra DREAM til virkelighed
En af Den Alternative Velfærdskommissions medlemmer er økonomen Jesper Jespersen. Han er også en af de mange eksperter, der alle som en har arbejdet ulønnet på at skrive DAV-rapporten.
Jesper Jespersen mener ikke blot, at regeringens Velfærdskommission, RVK, er alt for pessimistisk i sine forudsigelser af den fremtidens befolkningsmæssige og økonomiske udvikling i Danmark. Han retter også en skarp kritik af RVK`s 'krystalkugle', Finansministeriets analysemodel 'DREAM'.
DREAM står for 'Danish Rational Economic Agents Model'. Det kan nærmest oversættes til til Danske Rationelle Økonomiske Aktører.
- Det er med lidt bæven i stemmen, at jeg fremfører en så hård kritik. For DREAM-modellen bygger på halvanden million matematiske ligninger, som indbyrdes påvirker hinanden. Det er altså en ekstremt avanceret økonomisk model. Men når jeg alligevel gør det, er det fordi hele fundamentet for DREAM-modellen har en afgørende slagside, siger Jesper Jespersen til Arbejderen.
-Det er en model, som påstår, at det eneste der styrer os som mennesker i dette her samfund, er at skaffe os selv som individ det størst mulige økonomiske afkast. Oven i købet forudsætter modellen, at disse individer kan skue langt ind i fremtiden, og hele tiden træffe netop de beslutninger, der sikrer dem - og deres arvinger - det største økonomiske udbytte.
- Men sådan fungerer vi mennesker jo slet ikke. Det er en nyliberal model, som ikke har meget med virkeligheden at gøre. Man kan ikke bare sammenligne salget af arbejdskraft med at sælge jordbær på Grønttorvet, og så tro at hvis bare prisen bliver lav nok, skal man nok få solgt hele partiet, siger Jesper Jespersen. Og tilføjer med et glimt i øjet:
- Man kan godt sige, at der er langt fra DREAM til virkelighed.
Jesper Jespersen sammenligner DREAM-modellen med et urværk, indrettet efter markedsmekanismen som drivfjeder, og hvor fordelingspolitiske indgreb - eller arbejdernes organisering i fagforeninger - derfor vil være fremmedlegemer, der griber forstyrrende ind.
- Modelbyggerne begrunder netop forekomsten af arbejdsløshed med, at fagforeninger holder lønnen oppe på et 'kunstigt højt' niveau. Ifølge DREAM vil alle kunne komme i arbejde, bare lønnen bliver lav nok.
Men selv hvis man, som Regeringens Velfærdskommission, kun tager udgangspunkt i DREAM`s ligninger, undrer det Jesper Jespersen, hvorfor RVK har valgt nogle forudsætninger, som udelukkende kan være beregnet til at at give et pessimistisk billede af fremtiden.
- For eksempel når RVK frem til, at der i 2041 vil være et underskud på 60 milliarder kroner på de offentlige finanser, hvis vi ikke gør noget ved det i dag. Men RVK forudsætter, at vores private forbrug vil være steget med 120 procent til den tid - i faste priser, vel at mærke. Hvis vi 'kun' forudsætter en fordobling af det private forbrug, så er der intet problem! Bare for at give ét eksempel. Der er mange af sådanne 'selvskabte plager' i RVK`s beregninger...

'Husholdningerne antages at planlægge deres forbrug, arbejdsudbud og opsparing med henblik på at opnå et så højt forbrug som muligt, givet en afvejning af værdien af fritid og ønsket om at videregive arv til egne børn. Man siger således, at husholdningerne tager hele deres fremtidige livscyklus i betragtning i deres økonomiske adfærd.'
(Fra DREAM-gruppens hjemmeside, www.dreammodel.dk)

Den Alternative Velfærdskommissions 190 sider lange rapport bærer titlen 'En kritik og perspektivering af Regeringens Velfærdskommission - og nogle alternativer'. Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem DAV`s medlemmer og forskere fra Roskilde og Aalborg universitet samt Center for Alternativ Samfundsanalyse. Alle har arbejdet ulønnet.
DAV planlægger udgivelsen af en 'pixi-udgave' af rapporten, samt en 'mini-pixi' i stort oplag til gratis uddeling.
DAV udgiver en afsluttende rapport den 7. december, som går mere i dybden med DAV`s alternative forslag til fremtidens velfærdssamfund. DEt er i øvrigt samme dag som Regeringens Velfærdskommission offentliggør sin endelige rapport.
DAV`s 11 skarpe om regeringens Velfærdskommission
1. Velfærdskommissionen lægger op til mere målretning af velfærdsydelserne. Målretning vil betyde større ulighed og polarisering i samfundet.
2. Velfærdskommissionen lægger op til at der skal brugerbetaling på universiteterne. Brugerbetaling på universiteterne vil betyde færre studerende og større skævhed i rekrutteringen til de videregående uddannelser.
3. Velfærdskommission hævder, at fastholdelse af velfærden vil medføre et stort underskud på de offentlige finanser. Men det katastrofescenario skyldes for størstedelen Velfærdskommissionens alt for pessimistiske forudsætninger og en vækst-, beskæftigelses- og integrationsstrategi kan klare resten.
4. Velfærdskommissionen lægger op til, at der i arbejdsmarkedssystemet skal indbygges stærkere incitamenter til at arbejde i form af stramninger. af dagpengereglerne. Men faktisk viser RVK's egne tal og analyser, at den danske arbejdsmarkedsmodel og politik er særdeles velfungerende.
5. Velfærdskommissionen kræver robuste velfærdsordninger. Men robuste løsninger kræver robuste analyser. Men velfærdskommissionen lever ikke op til en række faglige standardkrav. Der mangler afklaring af grundlæggende begreber og teori og der mangler ikke mindst inddragelse af relevante empiriske undersøgelser.
6. Velfærdskommissionens strategi for senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet satser på tvang. Men international frontforskning vedrørende. tilbagetrækning viser, at man kan nå langt med hensyn til senere tilbagetrækning gennem mere fleksible tilbagetrækningsordninger, et mere rummeligt arbejdsmarked for ældre og bedre arbejdsmiljø.
7. Velfærdskommissionen tegner et billede af et pensionssystem med store problemer i forhold til de fremtidige udfordringer. Men faktisk er det danske pensionssystem gennem opbygningen af arbejdsmarkedspensioner fremtidssikret mod at pensionsudgifterne løber løbsk.
8. Velfærdskommissionen havde som opgave at initiere en bred samfundsmæssig debat om velfærdssamfundets fremtid. Men velfærdskommissionen har gjort velfærdsdebatten til et elitært anliggende for fagøkonomiske eksperter og har reduceret befolkningen til tilskuere i den demokratiske proces.
9. Velfærdskommissionen lægger op til at forlade en lang række grundprincipper i den skandinaviske model og synes på vej mod en mere neoliberal samfundsmodel. Det vil skabe større ulighed i samfundet og true sammenhængskraften.
10. Velfærdskommissionen lægger op til yderligere stramninger af vilkårene for flygtninge og indvandrere for at få flere i arbejde. Men erfaringerne viser, at den strategi ikke får flere i arbejde, men tværtimod dræner flygtninge og indvandrere for tiltrængte ressourcer til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
11. Velfærdskommissionen er fascineret af forsikringslignende sociale bidrag i stedet for personskatter. Men det vil straffe bistandsklienter, langtidsledige med mere dobbelt: Intet arbejde og ingen forsikring.