Et nej fra regeringen til at droppe overførslen af lejer-penge til statskassen fik tirsdag aften Socialdemokraterne til at forlade forhandlingerne om Landsbyggefonden

Socialministeren har afbrudt samarbejdet med socialdemokraterne på boligområdet. Ministeren har ikke ønsket at imødekomme partiets krav i forhandlingerne.
Sådan udlægger Socialdemokraternes forhandler Carsten Hansen teksten, efter at forhandlingerne mellem boligforligets partier i går aftes endte med, at Socialdemokraterne forlod socialministeriets gemakker.
- Socialdemokraterne har under forhandlingerne slået fast, at det er tyveri ved højlys dag, når regeringen vil tage et milliardbeløb af lejernes penge og hælde kronerne ned i statskassen, understreger Socialdemokratiets boligordfører Rasmus Prehn.
- Vi ønsker, at pengene i stedet bruges til væsentlige huslejenedsættelser i den almene sektor. Lejerne bør også få gavn af lav rente og låneomlægninger. Vores forslag ville mindske uligheden mellem ejere og lejere, siger Rasmus Prehn.
Socialminister Eva Kjer Hansen mener derimod, at Socialdemokraterne selv har meldt sig ud af boligforliget, og fortsatte i går forhandlingerne med de andre forligsparter, med sigte på et en-årig aftale.
Boligforliget fra 2002 med deltagelse af V,C, S, R og DF, har allerede ænset Landsbyggefonden for 5,4 milliarder af lejernes kroner. De skulle ellers i de kommende år være brugt til renovering af nedslidte almene boliger, og til nybyggeri til erstatning for de helt udslidte boliger.
De igangværende forhandlinger drejer sig om regeringens finanslovs-planer om at lænse Landsbyggefonden for yderligere 4,4 milliarder kroner over de næste fire år. De skal ifølge regeringen bruges til fortsat at erstatte statslige midler til igangsættelse af nybyggeri. Man kan dog også lave det regnestykke, at pengene delvis skal erstatte det tab på anslået tre milliarder kroner per år, som regeringens loft over ejendomsbeskatningen påfører statskassen.
Et forslag fra socialministeren om at tage godt halvdelen af dette beløb over de næste to år, og derefter vende tilbage til sagen, var ikke nok for Socialdemokraterne. Partiet har allerede høstet omfattende kritik fra lejerbevægelse og almene boligselskaber for ansvaret for de seneste tre års lænsning af Landsbyggefonden.
Boligselskabernes Landsforening har i en annoncekampagne op til de nuværende forhandlinger klart gjort partilederne opmærksom på deres ansvar for yderligere tyveri fra fonden. Heller ikke Socialdemokraternes forslag om at bruge fire milliarder fra Landsbyggefonden til huslejenedsættelser i den dyreste del af det almennyttige boligbyggeri har vundet genklang her.
Centralt i forhandlingerne står nu Dansk Folkeparti, der også er er ved at strikke et finnanslovsforlig sammen med VC, hvor Landsbyggefondens midler indgår.
Regeringen milliard-dræn i Landsbyggefonden kan dårligt opveje det dræn, landets boligejere samtidig har udsat statskassen for.

Siden skattestoppet, der trådte i kraft fra og med 2002, har landets boligejere drænet statskassen for 5,4 milliarder kroner i sparede ejendomsværdiskatter. Med boligejerne i Gentofte, Frederiksberg og Søllerød kommune som absolutte topscorere.
Samtidig har regeringen ved hjælp af boligforliget med S, R og DF drænet Landsbyggefonden for 5,7 milliarder kroner. Penge, som boligselskaberne skulle have brugt til renovering af udslidte almene boliger, og som de nu må hente ind via lejeforhøjelser.>