Gennem tre måneder har et danske filmhold fulgt guerillasoldaten Isabel i tykt og tyndt i junglen i Colombia. Det er der kommet en utrolig flot skildring ud af.

Isabel var engang en helt almindelig universitetsstuderende. Men da hun og andre begyndte at protestere, gik politiet i gang med at arrestere dem én for én.
Til sidst havde Isabel kun én mulighed: At flygte ud i junglen og blive guerillasoldat.
En gammel båndoptager på bordet spiller glade latinorytmer. Der er pyntet op til fest med små lamper, og der står forfriskninger rundt omkring på bordene. Omkring halvtreds unge mennesker står og danser tæt i par. De er alle i ens uniformer. Vi er til fest hos FARC i Colombia.

Propelstøj
Pludselig hører man en stemme råbe 'Avi—n!', og alle lysene slukkes.
Radioen spiller lystigt videre, mens man hører et fly passere over dem i lav højde. Da propelstøjen er forsvundet i det fjerne, tændes lysene igen, og festen fortsætter som om intet var hændt.
Dette er blot en af de mange glimrende scener i Frank Piasecki Poulsens nye dokumentarfilm Guerilla Girl, der vises på dokumentarfilmfestivalen cph:dox på søndag.
På mange måder er det en utrolig vigtig film, der her er tale om, ikke så meget i politisk forstand, men snarere som et nærgående portræt af en helt almindelig colombiansk pige, der tvinges til at droppe studierne og melde sig som guerillasoldat. Filmen vælger nemlig at lægge et klart fokus på den unge Isabels psykologiske udvikling i FARCs træningslejr dybt inde i regnskoven.

Fed lydside
Gennem tre måneder har det danske filmhold fulgt Isabel i tykt og tyndt: Når hun med et smil på læben bliver bedt om at skære sig en AK-47 i træ, til hun for første gang i sit liv skal slagte en ko med machete.
Alt dette tillagt en fantastisk lydside, der fungerer som en blanding af Povl Kristians smukke strygermusik, de allestedsnærværende junglelyde, og spredte maskingeværsalver.
Filmen fortælles uden et eneste interview, og det skaber en del problemer.
For når Isabel er alene med sin tvivl, sorg og længsel, ser vi hende bare sidde og stirre ud i den tomme luft eller skrive klichéfyldte breve til sin familie.

Smukke billeder
Ikke en eneste gang får hun lov til at åbne sig for os og sætte ord på de følelser, der i bogstaveligste forstand er i oprør inde i hende.
Så når man tre måneder senere forlader hende i lejren efter endt uddannelse, forstår man hende endnu ikke helt som person.
Dette problem i filmen opvejes dog af et væld af helt enestående smukke billeder, stærke scener, og til tider ikke helt overbevisende politisk skoling.
Alt i alt en utrolig flot skildring af guerillasoldatens noget aparte hverdag.

Frank Piasecki Poulsen: Guerilla Girl. Vises i Grand i København søndag den 6. november i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen cph:dox.

---

'Guerilla Girl' er et nærgående portræt af en helt almindelig colombiansk pige, Isabel, der tvinges til at droppe studierne og melde sig som guerillasoldat.