06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Post Danmark skal forklare forringelser

Post Danmark skal forklare forringelser

Lørdag, 05. november, 2005, 00:00:00

Konkurrencestyrelsen kræver en god forklaring på, at Post Danmark vil indføre nye gebyrer og ringere service

Postmonopolet Post Danmark bliver nu bedt om at forklare Konkurrencestyrelsen, hvorfor almindelige mennesker og virksomheder afkræves et årligt gebyr på 2250 kroner for at få post inden klokken ti. Folk der ikke vil betale risikerer, at de at må vente til klokken 14.30 (mod klokken 13.00 i dag).
Alternativt kan man oprette en postboks, så kommer posten også senest klokken ti. Hidtil har denne ydelse været gratis, men det er slut nu. Post Danmark vil nu afkræve et gebyr per postboks på 750 kroner eller 1750 kroner.
Post Danmarks nye 'servicekoncept' gør også voldsomt forskel mellem by og land. For virksomheder og privatpersoner, der er så heldige at have adresse i en by, koster det 'kun' 2250 kroner at være sikret post om formiddagen. Men bor du på landet, skal du betale for en 'særkørsel' for at få posten ud. Prisen for særkørslen aftales med det enkelte posthus. En virksomhed i den lille by Nørager udenfor Hobro har undersøgt mulighederne for post til tiden. Tilbuddet fra det lokale postkontor er 22.500 kroner om året - eller præcis ti gange så meget som samme serviceydelse koster i byen.
Både Dansk Handel & Service og Håndværksrådet advarer mod, at Post Danmark med de nye gebyrer får en ny pengemaskine.
Post Danmarks seneste opfund skal ses i sammenhæng med EU`s liberalisering af postmarkederne. Pakker og breve over 50 gram er liberaliseret. I

2009 liberaliseres resten. Efterhånden som Post Danmark bliver tvunget til at åbne op for andre postvirksomheder på breve og pakker, vil Post Danmark forsøge at finde nye måder at tjene penge på.
Staten solgte tidligere på året 22 pct. af aktierne i Post Danmark til kapitalfonden CVC for knap 1,3 milliarder kroner De nye gebyrer ses derfor som et led i bestræbelserne på at øge Post Danmarks værdi før et nyt statsligt aktiesalg. Aftalen med CVC indeholder en klausul om, at fonden kan kræve at blive købt ud af Post Danmark igen, hvis statens ejerandel inden for fem år ikke er mindsket til mindst 47 procent. For at undgå en milliardregning er staten derfor reelt tvunget til at sælge flere aktier, inden fristen udløber i 2010.
Sidste år kunne Post Danmark præstere et overskud før skat på 836 millioner kroner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland