Første gang, Patrick Mac Manus blev kaldt ¤¤terrorist¤¤ og fængslet af dansk politi, var, da han aktivt støttede kampen mod apartheid i Sydafrika. Nu terrorstemples han igen - denne gang fordi han insisterer på sin ret til fortsat at støtte befrielsesbevægelser

Tirsdag den 9. august gik Patrick Mac Manus og glædede sig til, at hans barnebarn kom på besøg. Men pludselig bankede det på den lille skæve dør i hans kolonihavehus. Udenfor stod politiet. De kom uanmeldt, anholdt ham og tog ham med til stationen.
Her læser en betjent sigtelsen på seks linjer højt for Patrick. Han er sigtet for at have forsøgt at tilvejebringe eller indsamle midler til en gruppe eller en sammenslutning, der har til hensigt at begå terrorhandlinger.
Imens ransager politiet hans hjem og Sydafrika Kontakt, hvor han arbejder. Politiet beslaglægger bøger, artikler, en computer - og en tegneserie med små blå smølfer, der laver grin med CIA og al-Qaeda.

Bedstefar anholdt som terrorist
- Jeg blev anholdt om morgenen i mit kolonihavehus. Jeg havde aftalt at hente mit barnebarn senere den dag. Det første der fløj igennem mit hoved var, at jeg risikerede at blive afskåret fra min familie. Jeg blev afhørt i to timer. Politiet ville klarlægge foreningen Oprørs struktur og afdække min rolle, fortæller Patrick Mac Manus.
Herefter blev han løsladt. Men han er stadig sigtet og politiet undersøger fortsat mulighederne for at rejse tiltale og dømme ham efter den nye terrorlov.
En uge forinden havde han for åben skærm bebudet, at Oprør vil samle i alt 500.000 kroner ind til befrielsesbevægelserne Folkefronten for Palæstinas Befrielse (PFLP) og Colombias Væbnede Revolutionære Styrker (FARC).
En forbrydelse, der efter indførslen af regeringens nye terrorlove kan give op til ti års fængsel. Alligevel fortryder Patrick intet:
- Jeg er ikke et specielt psykisk robust menneske. Det er altid skræmmende at blive sigtet og risikere en lang fængselsstraf. Det er naturligt at føle frygt. Men nogle gange er du nødt til at sætte dig ud over din frygt. Jeg vil til enhver tid stå fast på min ret til at ytre mig og være solidarisk med modstandsbevægelser, der fører væbnet kamp mod en besættelsesmagt eller en diktator. Så selvom det kommer til retssag og fængsel, er jeg klar til at betale prisen. Men det bliver ikke uden modstand, indsigelser og argumenter.

Uretfærdighed som drivkraft
Et par uger efter anholdelsen og den alvorlige sigtelse, taler Patrick Mac Manus ved en stor fredsmonstration i København mod krigen i Irak. Hvor får han kræfterne fra?
- Jeg tror, hver enkelt må finde ud af, hvad der er netop hans eller hendes drivkraft. Min drivkraft har fra en tidlig alder været en slags følsomhed og sårbarhed overfor oplevelsen af uretfærdighed. Jeg bliver påvirket af verdens uretfærdighed. Det er en vigtig egenskab at være følsom overfor det, der sker i verden. Når du har nået til en erkendelse af verden, er det vigtigt at tage konsekvensen og handle.
- Jeg mener ikke jeg er et rabiat menneske. Men jeg og Oprør er farlige for magthaverne, fordi vi rokker ved selve magtens strategi i den her tidsalder. Det er en strategi, som bygger på frygt, og som allerede har betydet krig og besættelse i Irak og Afghanistan, siger Patrick.
Hans eneste forbrydelse er, at han, som talsperson for foreningen Oprør, har opfordret til at samle penge ind til demokratiske befrielsesbevægelser, der står på EU`s terrorliste.
Fra starten i 2004 har Oprørs formål været at udfordre regeringens terrorlove, der overvåger og kriminaliserer politisk aktive, samt EU`s terrorlister, der også omfatter befrielsesbevægelser, som hidtil er blevet støttet af flere folketingspolitikere og folkelige solidaritetsbevægelser. Foreløbig har 700 danskere skrevet under på, at de er medlem af Oprør og bakker op om at udfordre terrorlovene.
Denne udfordring sker konkret ved at samle ind til organisationer, der kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske mål - men som EU har sat på sin sorte liste over forbudte terrororganisationer.
- Dannelsen af Oprør er det bedste, der er sket inden for de senere år. Det er lykkedes, at samle en stor gruppe unge mennesker, der ved meget om verden, der holder af verden, og er parat til at forsvare retten til at forandre verden, siger Patrick Mac Manus.

Terrorisme at støtte mandela
Møder hos politiet er ikke en fremmed begivenhed for Patrick, der er født og opvokset i Irland og har været aktiv i kampen mod apartheidstyret i Sydafrika. Han insisterer på sin ret til - både i ord og handling - at lave solidaritetsarbejde, der støtter befrielsesbevægelser over hele verden.
Som 15-årig deltager Patrick i 1960 i sin første demonstration. Sammen med tusindvis af andre over hele verden går han i protestdemonstration mod det sydafrikanske apartheidregime`s nedskydning af sorte demonstranter i Sharpeville. I kølvandet på massakren danner Nelson Mandela, sammen med andre borgerrettighedsforkæmpere, ANC og indleder den væbnede kamp for at få afskaffet apartheid-systemet.
- Vi støttede ANC`s væbnede kamp helt op til Sydafrikas første frie valg i 1994. Selvom ANC blev stemplet som terrororganisation af både USA`s og Storbritanniens udenrigsministerier, kunne vi aktive i solidaritetsbevægelserne arbejde frit med at samle penge ind og erklære vores politiske støtte til ANC. Der blev samlet millioner ind til ANC. Der var en bred folkelig opbakning til de sortes kamp. Selv LO og store dele af Folketinget støttede ANC`s kamp for retfærdighed og lige rettigheder for hvide som sorte, fortæller Patrick Mac Manus.
Sådan er det ikke længere.
Etiketten, der nu sættes på Patrick, er altså ikke ny. Allerede dengang blev Patrick Mac Manus kaldt for 'terrorist' af den konservative Helge Adam Møller. Men der er sket meget i det politiske styrkeforhold, siden Patrick sidst blev udråbt som 'terrorist'. Konsekvenserne og mulighederne for at straffe er blevet større.
- I

løbet af de seneste år, jeg har været aktiv, er der virkelig sket et skred i kriminaliseringen af sociale protester. Staten har altid forsøgt, at kriminalisere oppositionen, men det er taget til i de seneste år. Kampen mod solidaritetsbevægelserne føres på mange planer. Se bare på de Greenpeace-aktivister, der som de første blev dømt efter terrorlovene for en simpel civil ulydighedsaktion. Vores grundlovsfæstede ret til at gøre modstand udhules af terrorlovene, siger Partick Mac Manus og uddyber:
- Tidligere var der meget mere spillerum. I dag holdes bistandsorganisationer i kort snor. Bare se på regeringens seneste initiativ, der fratager Operation Dagsværk, Mellemfolkeligt Samvirke og andre i alt 32 millioner kroner til at oplyse om deres projekter. Konsekvensen er, at regeringens monopol på, hvad der skal fortælles om ulandsarbejdet, styrkes, mens organisationernes selvstændige politiske profil bliver stækket. EU`s forslag om at overvåge bistandsorganisationerne er også udtryk for, at solidariteten er trængt i kampen mod terror. Alle folkelige initiativer skal underlægges magthavernes overvågning og kontrol. Det danske samfund har hidtil været præget af en åbenhed og et stort mellemfolkeligt engagement. Ind imellem har det også indebåret støtte til væbnet kamp, som eksempelvis i Sydafrika, Nicaragua og Vietnam, fastslår Patrick Mac Manus.

Virkeligheden overgår altid
Han har tidligere siddet fængslet, da han var formand for den danske anti-apartheidbevægelse 'Landskomitéen Sydafrika-Aktion'. Derfor var han heller ikke i tvivl om, at det kun var et spørgsmål om tid, før han blev anholdt, da han blev talsperson for Oprør.
Alligevel kan man aldrig forberede sig på, hvad der vil ske.
-Vores formål med Oprør har fra starten været direkte at konfrontere terrorloven. Alligevel kommer virkeligheden og magtens alvor nok altid en lille smule bag på dig. Jeg regnede med at blive anholdt allerede sidste efterår, da vi havde holdt den første indsamlingsfest og indsamlet 100.000 kroner til befrielsesbevægelserne FARC i Colombia og PFPL i Palæstina.
I den periode havde Patrick konstant en tandbørste, sæbe, håndklæde og en bog på sig. Han boede ikke hjemme, men forskellige steder hos venner.
-Jeg ønskede at være i på fri fod i offentligheden for at kunne argumentere så længe som overhovedet muligt uden at blive anholdt, fortæller Patrick Mac Manus.
Det klør i fingrene på Arbejderens fotograf. Han har tålmodigt siddet pænt på sengen under de jordfarvede afrikanske lerhytter, som Patrick har fundet plads til i sin reol, der er spækket med bøger. Vi holder en pause og går udenfor for at tage et par portrætfotos af Patrick - ikke til forbryderalbummet, men til avisen.
Patrick`s nabo kan ikke dy sig, da han over hækken får øje på fotografens kamera med den enorme linse.
- Pas på det hemmelige politi, udbryder naboen muntert.
Inde i huset igen, er Patrick ikke i tvivl. Almindelige menneskers støtte betyder meget for ham.
- Nogle gange kan jeg godt føle mig lidt ensom. Men så er det opmuntrende at tænke på, at Oprør hele tiden får nye medlemmer. Folk ringer, skriver eller stopper op på gaden og fortæller, at vi gør et værdifuldt stykke arbejde.

forvandling kræver handling
- Noget af det værste ved terrorlovene er, at de skræmmer folk fra at sige og gøre det de mener. Regeringen forsøger at tvinge os til at udøve en slags selvcensur. Terrorlovene formål er, at få os til at tænke os om en ekstra gang, inden vi skriver et læserbrev eller tager til demonstration. Derfor er Oprørs kamp især en kamp for demokrati og ytringsfrihed, understreger Patrick.
Men bliver man ikke i tvivl om man kæmper på den rigtige side, når der næsten dagligt sættes lighedstegn mellem terrorisme og frihedskamp?
-Det er vigtigt at holde tungen lige i munden. Vi støtter ikke overgreb på sagesløse civile. Vi støtter retfærdig modstandskamp. Enhver modstandskamp har sin egen etiske standard. Jeg kommer aldrig i tvivl, om jeg er terrorist eller ej. Grundlæggende tager jeg afstand fra at bruge vold. Men hvis alle demokratiske midler er opbrugt - som vi eksempelvis så det i Sydafrika og ser det i dag i Colombia - så må vi acceptere, at unge mænd og kvinder går ind i en modstandsbevægelse med alle de omkostninger, det fører med sig for dem selv og deres familier. Det er et ubehageligt valg, men desværre ofte det eneste.
- Det er vigtigt for os i Oprør, at vi ikke bliver marginaliseret. Derfor lægger vi vægt på nøje at begrunde, hvorfor vi udfordrer terrorlovene. Sideløbende forsøger vi at komme i dialog med politikerne og problematisere terrorlovene. Regeringen får alt for let spil, hvis det lykkedes for dem at trænge os ud. Så mister vi troværdighed. Vi må ikke kun bekræfte os selv. Vi ønsker jo ikke kun at komme ud med et synspunkt. Vi vil forandre verden og gøre op med hele det verdenssyn, der ligger bag krigen mod terror og bag de stigende modsætninger og konflikter i verden.
Derfor arbejder Oprør på mange fronter, og vil gerne i dialog med politikerne. Oprør har netop fået foretræde for Folketingets Retsudvalg. Den 17. november klokken 15.00 tropper de aktive oprørsfolk op i Folketinget for at komme frem med sine argumenter og tage debatten.

Opråb til ungdommen
Selvom vi lever i en sort tid, er Patrick Mac Manus optimist og har stor tiltro til, at især ungdommen vil være med til at gå i offensiven.
- Bevar følsomheden overfor verden. Se verden som den er. Vi har adgang til flere informationer end nogensinde. Og mulighederne, for at gøre noget ved problemerne, er tilstede som aldrig før, fordi vi har historiske ressourcer. Verden består af ulighed, fattigdom og deperate mennesker i nød. Hvis man elsker verden, så skal den forandres. Det kan godt lade sig gøre, hvis vi tror på os selv. Vi har indsigten og mulighederne.
Læs mere om Oprør på www.opror.net

Navn:

Patrick Mac Manus
Født:

1945 i Irland. Voksede op i Dublin. Flyttede til Danmark i 1971.
Aktiv:

Talsmand for foreningen Oprør. Tidligere aktivist og formand for Landskomitéen Sydafrika-Aktion 1986-1990
Fritid: Kan godt lide at få besøg af sit barnebarn. Har udgivet to digtsamlinger, den seneste 'For endnu at kunne leve' i år 2000. Indmellem skifter han computertastaturet ud med enten pensel og maling eller gryder og pander.