Kommuner har skaffet 25 milliarder kroner til de slunkne kommunekasser ved at optage gæld og sælge ud af aktiverne

Siden VC-regeringen kom til i 2001, har finansminister Thor Petersen holdt kommunerne i et økonomisk jerngreb, med strenge krav til lav vækst i de offentlige udgifter.
Hvor det offentlige forbrug således igennem 90`erne havde en realvækst på omkring to procent om året - hvad der svarer til væksten i resten af samfundsøkonomien - har VC-regeringen siden 2001 beordret vækstraten i kommunernes udgifter ned i omegnen af 0,5-0,7 procent.
Og det begynder nu for alvor at kunne ses på kommunernes økonomi. For prisen er ikke bare dårligere offentlig service overfor borgerne.
Det resulterer også i, at kommunerne har øget deres gældssætning og solgt ud af en lang række af deres aktiver, for at kompensere for de manglende indtægter.
Det viser nye tal fra Indenrigsministeriet. Således er kommunernes gæld steget med mere end 10 milliarder kroner siden 2001. Det svarer til, at gælden er forøget med næsten en tredjedel.
Samtidig sælger kommunerne ud af arvesølvet som aldrig før. Salg af aktiver som bygninger, havnearealer og jord er steget fra 3,8 milliarder kroner til 5,5 milliarder kroner i 2004.
Samlet betyder det, at kommunernes økonomi er blevet langt mere sårbare.
-Mens statens overskud vokser, presses kommunerne til at forgælde sig og sælge ud af arvesølvet. Det er helt uansvarligt, siger Frank Aaen, der er finansordfører for Enhedslisten. Det er ham, der har bestilt undersøgelsen ved Indenrigsministeriet.
Et af de kommuner, der har forøget sin gæld markant, er Frederikshavn Kommune.
Leif Christensen, der er afdelingsleder i økonomisk forvaltning i Frederikshavn, nikker genkendende til Frank Aaens udlægning.
-I og med at kommunerne mangler penge i kassen, må man jo finde nye veje, siger han til Arbejderen.
-Vi skulle finansiere et nyt stort projekt, med bygning af 130 ældreboliger. Og det forklarer en del af vores gældsoptagelse. Men vi har for eksempel også solgt en lang række aktiver - herunder vores plejehjem og andre bygninger, for at skaffe penge til det nye byggeprojekt, forklarer Leif Christensen.
Frank Aaen advarer om, at det er en farlig udvikling i det lange løb.
-Det vil få alvorlige konsekvenser i fremtiden, når kommunernes økonmi udsultes på den her måde: En gang skal regningen jo betales - enten ved alvorlige nedskæringer eller højere skatter, siger han.
Ialt 25 milliarder kroner har kommunerne tilvejebragt i den treårige periode, gennem de alternative metoder. Tidligere ville pengene være kommet fra staten eller ved at hæve skatten.
Men denne sidstnævnte udvej blev effektivt lukket med VC-regeringens skattestop.