07 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kritik af integrationslov

Kritik af integrationslov

Fredag, 11. november, 2005, 00:00:00

Der er skarp kritik af regeringens integrationslov i høringssvarene.cDansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal har nærlæst regeringens forslag til ny integrationslov. Forslaget får drøje hug med på vejen

'Lovforslaget vil i sin helhed ikke bidrage til en positiv integrationsproces, men i stedet føre til øget stigmatisering og social udstødelse', siger de to fagforbund i deres høringssvar til integrationsministeren.
Socialrådgiverne og HK`erne mener, at lovforslaget bærer for meget præg af mistillid, kontrol og straf og 'kun i meget begrænset omfang på rettigheder og konstruktiv integrationspolitik'. Forbundene er bekymrede for, at de mange økonomiske stramninger, som loven lægger op til, vil øge de sociale problemer og 'problemer med grupper der generelt sætter sig uden for samfundets normer og rammer'.
Målsætningen om at få flere unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse er der ikke noget galt med, påpeger de to forbund. Der er blot for mange elementer af tvang i forslaget, og der tages ikke højde for at der reelt er unge som ikke er i stand til at tage en uddannelse.
Ifølge lovforslaget vil unge under 25 år der ikke er i gang med en uddannelse enten helt miste deres kontanthjælp eller få den kraftigt beskåret.
Fra arbejdsgiverne lyder der anderledes positive toner. De betragter lovforslaget og de øvrige lovforslag, som udmønter integrationsaftalen, for at være skridt i den rigtige retning.
Loven forventes fremlagt i uge 47.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland