07 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mjølnerparken betaler forlig

Mjølnerparken betaler forlig

Fredag, 11. november, 2005, 00:00:00

Det er ikke rimeligt, at husejerne i Søllerød får skattegevinster, mens almene lejere skal betale regeringens plejebolig-garanti, lyder kritikken mod det nye boligforlig.

For fem måneder siden blev 'Svends Garage' ved Mjølnerparken på Nørrebro udsat for omfattende hærværk. For 15-årige Muhammed er det nu slut med et fristed og et sted at reparere sin knallert sammen med vennerne. Han kunne .
Muhammed så gerne en del af de midler, der er afsat i sidste uges boligforlig til 'social og forebyggende indsats i problemramte boligområder', brugt til istandsættelse af Mjølnerpark-drengenes fristed, Men det forslår de afsatte 600 millioner kroner, næppe til.
Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale har med forliget skrottet Boligselskabernes Landsforenings handlingsplan, der lagde op til at bruge otte milliarder kroner af Landsbyggefondens midler til ghettobekæmpelse. Men forligspartierne vil hellere lade Landsbyggefondens milliarder erstatte halvdelen af statens tilskud til nybyggeri. Derfor lænses fonden frem til udgangen af 2006 for 2,1 milliarder kroner - og mere, hvis forligspartierne mener, det ikke er nok.
I regeringens finanslovsforslag var det foreslået lænse lejernes Landsbyggefond for 4,4 milliarder kroner over de næste fire år. Den foreløbige begrænsning til 2,1 milliarder kroner inden udgangen af 2006, og de ekstra midler til ghettobekæmpelse, ser Boligselskabernes Landsforening som en forbedring. Men så heller ikke mere, understreger BL`s formand, Henning Kirk Christensen.
- Vi er stadig utilfredse med, at forliget lægger op til øget social ulighed. Forligspartierne vil jo stadig inddrage 2,1 mia. kr. af de almene beboeres penge for at aflaste statskassen. Det er ikke rimeligt, siger Henning Kirk Christensen.
Socialminister Eva Kjer Hansen, der forhandlede forliget på plads, betegner BL`s vægring mod at overtage statens udgifter til nybyggeri som 'asocial'.
Det får BL`s direktør Gert Nielsen op af stolen. Det forholder sig lige omvendt - det er boligforliget, der har social slagside, mener han. Han peger på, at statsstøtten til nybyggeri for en stor dels vedkommende gives til socialt boligbyggeri, som for eksempel plejeboliger.
- Indtil boligforliget i 2002 var det en offentlig opgave, og derfor betalt over skatterne. Hvorfor skal de almene boliger, som generelt ikke hører til de rigeste i det her samfund, betale en større andel af regeringens plejeboliggaranti, en parcelhusejerne i Søllerød? Man tager fra de fattigste og lader de rigeste slippe.


Boligforliget i tal
Landsbyggefonden skal overtage halvdelen af statsstøtten til nybyggeri i 2005 og 2006,op til 2,1 milliarder kroner.
Landsbyggefondens investeringsramme til renovering forhøjes med 625 millioner kroner til i alt 2,125 milliarder kroner i 2006.
Landsbyggefonden kan brug op til 600 millioner kroner i 2006 til ghetto-indsats. Heraf kan op til 200 millioner kroner brugs til huslejenedsættelser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland