Finansloven afsætter 500 millioner kroner til ældreområdet. 441 millioner ryger i en pulje til mere frit valg

De kommunale udgifter per ældre er faldet de seneste år.
Det viser en gennemgang af de offentlige budgetter, som Det Kommunale Kartel (DKK) har lavet.
'Den kommunale service har svært ved at følge med befolkningsudviklingen under regeringens stramme økonomiske vækstrammer', konkluderer DKK.
Selvom de kommunale og amtslige udgifter til offentlig service samlet set er steget de seneste år, så er det beløb der er per bruger faldet, viser DKK`s beregninger. Det gælder især indenfor ældreplejen men også de sidste par år på børnepasningsområdet og skoleområdet.
I 2003 steg serviceudgifterne til ældre med godt 0,3 procent. Året efter faldt de med godt 0,2 procent svarende til 55 millioner kroner. I de samme to år steg antallet af ældre med mere end to procent
DKK mener derfor: 'At de ekstra penge, som regeringen i finanslovsaftalen nu giver ældreområdet i langt højere grad burde have været målrettet den generelle indsats i ældreplejen for at rette op på faldet i udgifterne per ældre.'
Regeringen og Dansk Folkeparti har sat 520 millioner kroner af på finanslov 2006 til 'bedre og mere fleksibel hjemmehjælp'. 441 millioner kroner ryger i en pulje, som kommunerne skal søge for at få del i. Pengene målrettes oven i købet projekter, som forligspartierne har bestemt.
Det bryder Karen Stæhr, formand for Social- og Sundhedssektoren i Fag og Arbejde (FOA) København, sig ikke om.
-Fri os for puljer og projekter. Giv i stedet hele ældreområdet et løft, siger hun til Arbejderen.
Hun frygter, at det bliver dem, der formulerer sig bedst, eller dem der har de bedste kontakter til lokalpolitikerne, der vil få del pengene. Og det er nødvendigvis ikke det samme som at pengene falder, hvor de ville gøre bedst gavn.
Regeringens argumenter om, at det sker for at fremme det frie valg, der vil betyde bedre omsorg for de ældre, overrasker ikke formanden for Social- og Sundhedssektoren.
-Problemet er, at det aldrig er dokumenteret, at øget frit valg giver bedre hjemmehjælp og større tilfredshed blandt brugerne. Det er ren ideologi, understreger Karen Stæhr.
I stedet burde politikerne måske interessere sig for, hvad de ansatte mener, der skal til for at yde borgerne, der er afhængige af offentlig hjælp, en bedre service.
De peger blandt andet på mere i løn, bedre ledelse og mere indflydelse til de ansatte på deres arbejde, som oplagte indsatsområder.
-Bedre ledelse og medindflydelse kunne politikerne tage fat på om en time, hvis de altså vil. Og det koster ikke noget, understreger Karen Stæhr.