Psykisk skrøbelige unge skades af den lave kontanthjælp, advarer behandlingsinstitutioner, Dansk Socialrådgiverhforening og organisationer for sindslidende.

En pakke smøger, en pakke toastbrød og en pakke kogt, skiveskåret skinke. Det er hvad der er råd til om dagen for mange unge på kontanthjælp, når de faste udgifter er betalt. Det skal, ifølge folketingspolitikerne, presse dem til at tage et arbejde.
Men for unge med psykiske problemer er dette økonomiske pres katastrofalt, siger Tina Iversen, socialrådgiver og daglig leder af behandlingsstedet Opus i København, der tager sig af unge med skizofreni.
- Vi har mange eksempler på, at vores unge føler sig presset til at tage et arbejde, som de slet ikke er parat til, og derfor får det værre og måske skal genindlægges. Andre presses ud i kriminalitet eller prostitution, fortæller Tina Iversen til Arbejderen.
- Var det så ikke bedre at give sådanne unge den samme kontanthjælp som dem over 25 år, så de får rum til at komme sig i det tempo, det nu kræver?
Det spørgsmål - og det forslag - har hun tænkt sig at stille politikerne i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Sammen med Dansk Socialrådgiverforening har Opus i København og Århus anmodet om foretræde for udvalget for at forklare om behandlernes erfaringer med de psykisk syge unge.
Tina Iversen kan fortælle om en ung fyr, som havde minus 40 kroner om måneden at leve for, når de faste udgifter var betalt. I afmagt forsøgte han selvmord ved at hoppe ud fra femte sal, men overlevede. Han havde dog skadet sit ben så voldsomt, at han skulle gå med en benskinne, der kostede 640 kroner.
- Han fik afslag fra sin sagsbehandler, loven rummer ikke mulighed for, at det offentlige betaler sådan noget. Så vi måtte kontakte Mariakirken, som var så venlige at give nogle legater, så han kunne få sin benskinne. Men det er jo et eksempel på, at hvis man følger lovgivningen, gør man ondt værre for unge med sindslidelser, siger Tina Iversen.
Opus i København og Århus har tilsammen 73 psykisk syge unge på den lave kontanthjælp. Hvor mange psykisk skrøbelige unge på kontanthjælp, der er på landsplan, er der ingen, der har overblik over. Men Palle N. Heilesen, sekretariatschef i landsforeningen SIND, advarer mod at underkende problemets omfang.
- Der er mange unge i en mørkezone, som ikke har fået stillet en diagnose, men som er psykisk sårbare. Den økonomiske usikkerhed ved den lave kontanthjælp får dem ikke i arbejde, men forværrer i stedet deres psykiske lidelse, forklarer Palle N. Heilesen.
SIND, der varetager sindslidendes og deres pårørendes interesser, har sammen med ligesindede organisationer derfor også anmodet om foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget for at forklare, at det er uetisk at presse unge med psykiske problemer økonomisk, når de reelt ikke har mulighed for at skaffe sig en lønindtægt.

---

Psykisk syge unge på halv kontanthjælp får det endnu dårligere af stress over deres elendige økonomi, advarer behandlere og patientorganisationer.