09 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Reform øger ulighed

Reform øger ulighed

Onsdag, 16. november, 2005, 00:00:00

Strukturreformen øger forskellen mellem rige og fattige kommuner med 20 procent. Det viser beregninger fra Dicar, Center for Analytisk Journalistik, skriver Politiken.

Beregningerne viser, at der bliver flere fattige kommuner og flere rige kommuner. Til gengæld vil der bliver færre midtimellem. Dermed er uligheden øget.
Men Flemming Eskildsen fra foreningen Det Skæve Danmark, der består af de fattigste kommuner, er ikke bekymret.
- De dårligst stillede kommuner bliver løftet ved at blive slået sammen med lidt rigere kommuner, så serviceniveauet vil blive forhøjet for en lang række af vores medlemmer, siger han.
Racismesag for retten
Retssagen mod fire unge mænd mellem 15 og 22 år, der er tiltalt for flere overfald af racistisk karakter, begyndte i går ved Retten i Odense.
Tre af de unge mænd er sigtet for vold og grov vold mod somaliske unge. Den fjerde er tiltalt for at have forsøgt at køre nogle somaliere ned ved byens boldbaner.
Overfaldene, der skete i marts og april i Langeskov, fik dengang stor opmærksomhed fra byens borgere og flere folketingspolitikere.
Anklageren forventer, at der falder dom i sagen på fredag.
Sagen er ikke enestående i Danmark, der har oplevet en markant stigning i sager om racistisk eller racistisk betinget vold de seneste år.Femerbro tættere på
Begejstringen er stor i Dansk Industri, efter at en Femerbro er rykket et skridt nærmere. Forbindelsen er blevet skrevet ind i det nye tyske regeringsgrundlag, som bliver endeligt underskrevet på fredag.
- En fast forbindelse vil gøre det lettere at tiltrække virksomheder og tilføre dynamik til hele Nordeuropa, siger Jens Hennild, transportpolitisk chef i Dansk Industri til Ritzau.
Også i erhvervsorganisationen HTS er der tilfredshed.
- Nu bærer den vedholdenhed, som transportminister Flemming Hansen i særdeleshed og danske trafikpolitikere i almindelighed har lagt for dagen, omsider frugt. Vi står foran en historisk beslutning, tilføjer HTS-direktør Michael Svane.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland