Med Dansk Folkepartis stemmer sikrede Hjort Frederiksen sig mandat til at stemme for omfattende udvidelser af arbejdstiden i EU-landene

I starten af december skal EU`s arbejdsministre forhandle om ændringer af EU`s arbejdstidsdirektiv.
Hér vil beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen møde op og slås for, at EU`s arbejdsgivere skal have adgang til at suspendere ethvert loft over den ugentlige arbejdstid, sådan som det allerede i dag sker for millioner af arbejdere i Storbritannien.
VC-regeringen vil nemlig kæmpe for bevarelsen af de såkaldte opt-outaftaler i arbejdstidsdirektivet. Og på et møde i europaudvalget i fredags fik Hjort Fredriksen mandat hertil .
Det sørgede Dansk Fokeparti overraskende for. Dansk Folkeparti plejer ellers at være stærkt kritisk overfor EU`s indblanding i danske arbejdsmarkedsforhold, men sikrede altså Hjort Fredriksen det ønskede mandat, da Socialdemokraterne, de Radikale og SF ikke ville være med.
Morten Messerschmidt (DF), mener dog ikke, at der er tale om en kovending.
-Det er der ikke noget nyt i. Vi støtter altid regeringen, når de vil begrænse skadesvirkningerne af EU`s love. Og hvad angår opt-outaftalerne, så handler det jo for flere erhvervs vedkommende om selve muligheden for opretholdelse, siger Morten Messerschmidt til Arbejderen.
Ifølge Net-redaktionen sagde Hjort Frederiksen efter mødet i europaudvalget, at han vil arbejde for, at der i Danmark bliver en 'kattelem', så opt-out-aftaler også kan anvendes herhjemme, hvad der ikke er muligt i dag.
Finn Sørensen fra 3F-Industri og Service i København, er ikke overrasket over beskæftigelsesministerens antydning af, at opt-outaftaler og de andre forringelser af direktivet også kan blive indført i Danmark.
-Man skal jo ikke glemme hvor meget pres der er på i øjeblikket, i forhold til fleksiblisering og længere arbejdstid. Der er da helt sikkert arbejdsgivere, der vil benytte sig af, hvis det hér bliver vedtaget. Ja, måske en hel arbejdsgiverorganisation, for eksempel indenfor transportområdet, siger han til Arbejderen.
-Vi er modstandere af hele arbejdstidsdirektivet som sådan og så da helst, at det slet ikke fandtes. Men det er klart, at vi vil også vende os imod enhver forringelse af det gældende direktiv, som det er ved at ske nu, forklarer han.
-Men det viser jo - desværre, at vi ikke kan hælde vores hoved op af EU, når vi skal varetage arbejdernes interesser, selvom der stadigvæk er nogle, der tror det, slutter Finn Sørensen.
Også i FTF er der harme over, at VC-regeringen nu vil træde ind på arbejdsgivernes side i forhandlingerne om direktivet.
-Det er katastrofalt, at den danske beskæftigelsesminister på et snævert mandat har fået lov til at arbejde for, at det fortsat skal være muligt for arbejdsgiverne at aftale længere arbejdstid med deres ansatte, end EU's arbejdstidsdirektiv foreskriver, siger Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF til Netredaktionen.
Også LO undrer sig over.
-Det er en gammeldags opfattelse, at vi skal have ekstremt lange arbejdstider for at kunne klare os i den globale konkurrence, siger Tine Aurvig-Huggenberger fra LO.
Forhandlingerne i EU om arbejdstidsdirektivet går i gang 8.december på et ministerrådsmøde for landenes beskæftigelsesministre.

---

Fakta om EU`s arbejdstidsdirektiv:
Det nuværende arbejdstidsdirektiv fastlægger, at arbejdstiden max. må være 48 timer om ugen, regnet som et gennemsnit over fire måneder.
I det nye forslag skal arbejdstiden derimod kunne udregnes over et helt år. Det vil betyde, at arbejdsgiverne får langt friere hænder til at lade folk arbejde meget over i lange perioder, hvorefter de kan sendes på deltid i flere måneder, hvis det er belejligt.
Et andet stridspunkt er også, hvordan arbejdstiden skal beregnes, om den skal regnes pr. lønmodtager eller pr. ansættelsesforhold. EU-parlamentet ønsker at den skal regnes pr. lønmodtager, men det afviser Hjort Frederiksen.
opt-outaftaler: disse indebærer, at hvis en lønmodtager selv skriftlig accepterer, at 48-timersreglen overskrides, er det lovligt for arbejdsgiveren at gøre det. I Storbritannien er det ofte et krav fra arbejdsgiveren, at man underskriver en sådan kontrakt for overhovedet at blive ansat. EU-Parlamentet vil have opt-outaftalerne fjernet fra direktivet, men et flertal af lande vil fastholde dem.