Efterløn er brugerbetaltcDagpenge, efterløn, orlovsordninger, førtidspension - alt dette og mere til er i dag finansieret via den brugerbetalte Arbejdsmarkedsfond

Fortalerne for afskaffelse af efterlønnen plejer at fremføre to argumenter: Behovet for arbejdskraft, og behovet for at mindske udgifterne til overførselsindkomster, som efterlønnen regnes ind under.
Men i virkeligheden er efterlønsordningen en brugerbetalt ordning. Da efterlønnen blev indført i 1979, var Svend Auken arbejdsminister. Han satte a-kasse-kontingenterne op fra to en kvart gange dagpengesatsen til syv en kvart gange dagpengesatsen, med den begrundelse at efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen.

Skjult efterlønsbidrag
I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1998 blev a-kassekontingentet gradvist sat op over de næste tre år til at være 13 gange den daglige dagpengesats. Det er i alt blevet hævet med 10,75 gange dagpengesatsen i forhold til de 2,25 gange dagpengesatsen, som a-kassekontingentet var på før indførelsen af efterlønnen. Hele denne stigning er altså indført med den begrundelse, at den skal dække udgifterne til efterløn.
Da dagpengesatsen er på 654 kroner, er det reelle årlige efterlønsbidrag i dag på 7030,50 kroner, eller cirka 586 kroner om måneden. Det er langt mere end det officielle månedlige efterlønsbidrag på 382 kroner.

Fond dækker det hele
Hele a-kassekontingentet inklusive efterlønsbidraget ender i Arbejdsmarkedsfonden. Den samlede indbetaling herfra udgør i år 13 milliarder kroner. Også lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag, også kaldet bruttoskatten, ender i fonden.
Arbejdsmarkedsbidraget udgør i år knap 70 milliarder kroner. Sammen med et par andre mindre indtægtskilder giver det i år knap 84 milliarder kroner i indtægt til Arbejdsmarkedsfonden. Heraf stammer 99,65 procent fra lønmodtagerne, resten fra mindre, forsikrede arbejdsgivere.

Overskud på 8,5 milliarder kroner
Ganske vist har fonden udgifter for lidt over 97,5 milliarder kroner, så staten må punge ud med godt og vel 12,5 milliarder for at dække underskuddet. Men det skyldes kun, at Nyrup-regeringen, SF og Enhedslisten i forbindelse med det såkaldte Pinsepakke-forlig i 1998 blev enige om at lade Arbejdsmarkedsfonden overtage statens udgifter til førtidspension. Den udgift udgør i år godt 21 milliarder kroner.
Hvis ikke udgifterne til førtidspension var kommet til, ville der i år være et overskud på 8,5 milliarder kroner i Arbejdsmarkedsfonden. Og ifølge lovgivningen for fonden ville det betyde, at vores arbejdsmarkedsbidrag - bruttoskatten - skulle sænkes tilsvarende, så fondens indtægter og udgifter ville blive lige store.
Det er lønmodtagerne, der for 99,65 procents vedkommende finansierer Arbejdsmarkedsfonden, dels gennem det såkaldte arbejdsmarkedsbidrag, der er øremærket til fonden, dels gennem medlemsbidrag fra a-kasserne. Den sidste 0,35 pct. stammer fra forsikrede mindre arbejdsgivere.

Det finansierer Arbejdsmarkedsfonden:
Arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, overgangsydelse, aktiv beskæftigelsesindsats, arbejdsmarkedsuddannelse, uddannelsesorlov, åben uddannelse og voksenuddannelse, efteruddannelse, syge- og barselsdagpenge, børnepasningsorlov, førtidspension (dog ikke kommunernes udgifter), revalidering mv.