10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Linnet og tidsånden

Linnet og tidsånden

Tirsdag, 22. november, 2005, 00:00:00

Linnet og tidsåndencSmuk musik, men tomme tekster

af Anders Fenger
Hvis min gamle lærer havde kunnet givet karakter, ville Anne Linnet efter lørdagens koncert på Train i Århus have fået et mg minus.
Det betyder middelgodt, med pil nedaf.
Anne Linnet ville faktisk have fået bonus for sit forsøg på at forny sig. Hendes band bestod af unge - alle under 30. Når modsætningen - gammelt og nyt - mødes, sker der ofte noget friskt og nyt. Og musikken lød himmelsk.
Hun ville også have fået credit for et par af sine nye sange fra cd`en Her Hos Mig, der synes, som om de, binder an til folkevise-traditionen hundreder af år tilbage. (især sangen 'Hun Reder Sit Hår'). Når fortid og nutid mødes, sker der nemlig også noget nyt og forfriskende.
Og så nostalgien. Vi fik både 'Barndommens Gade', 'En forårsdag' og 'Du er så Smuk og Dejlig'.

Magre tekster
Men Anne Linnets eget tekstunivers trækker karakteren gevaldigt nedaf.
Teksternes indhold rækker ikke ud over banale emner som jalousi, tab, liv, død og venskab. Især temaet død er populært hos Linnet. Er det fordi hun nærmer sig pensionsalderen?
Os andre har det desværre ikke meget nyt at sige.
God kunst skal sige os noget. Skal udfordre os. Den skal udfordre tidsånden. En god kunstner skal hive sløret af det tomme og falske. Give os livskraft, styrke og mod. Der skal ruskes op og sættes noget på spil.
Det er ikke nok, musikken lyder godt. Det gjorde den til gengæld til denne aftens intime 'sidde-ned-koncert, hvor publikum var i alderen 40+. (kvinde)
Men måske er Linnet godt klar over, at hun ikke har nogen reelle budskaber. Det er helt i orden. Så måske alligevel kunstneren er et spejlbillede på den liberale tendens i disse magre kultur-tider: tænk på det nære, sørg for dig selv og dine allernærmeste, hyt dit skind og luk af for det store fællesskab.

Anne Linnet på Train, Tolbodgade Århus, lørdag aften.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland