Fagbevægelsen vil af med det omstridte blokadecirkulære, der kriminaliserer effektive kampskridt mod misbruget af uorganiseret arbejdskraft

På SiD`s kongres i 1998 vedtog forbundet at arbejde for en ophævelse af det arbejderfjendtlige blokadecirkulære, og dette krav blev for nylig understreget på forbundet 3F`s statuskonference om østudvidelsen konsekvenser for det danske arbejdsmarked.
Det er nødvendigt for at dæmme op for det tiltagende misbrug af østeuropæisk, underbetalt arbejdskraft, fremførte fagbevægelsens repræsentanter.
Men det blev afvist af de borgerlige partiers og Socialdemokratiets arbejdsmarkeds-ordførere.
- I dag har fagbevægelsen folkelig lokal opbakning til sagerne om at få skaffet ordentlige forhold også til den udenlandske arbejdskraft. Jeg er bange for, at noget af den opbakning vil forsvinde, hvis det kommer til egentlige fysiske konfrontationer, sagde Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov.
Frygten deles ikke af Bjarne Høpner, formand for 3F Lager, Post og Service.
- Hvis arbejdet skal gøres effektivt, og vi skal have alle ind i folden og hurtigt få stoppet underbetaling, så kræver det, at blokadecirkulæret fjernes, sagde Bjarne Høpner på konferencen.

Blokade er ikke vold
Blokadecirkulæret blev udfærdiget af Anker Jørgensen-regeringen i 1976, efter at der var rejst tvivl om, hvorvidt politiet overhovedet havde noget lov-grundlag for at opløse en fysisk, men ellers fredelig blokade.
I 1973 følte direktøren samt nogle ansatte på Hope Computer i Hadsund sig spærret inde af den faglige blokade, der var etableret for at få virksomheden til at tegne overenskomst. Anklagemyndigheden forsøgte bagefter at hænge nogle blokadevagter såvel som de faglige ledere op på ulovlig frihedsberøvelse, men alle blev frikendt i landsretten.
Efter en blokade af Bækkelund Papirfabrik i efteråret 1975 skrev politimesteren i Viborg i sin indberetning til Retsudvalget, at 'blokadevagternes ståen skulder ved skulder er lovlig. De overskrider derved ikke straffelovens paragraf 260 om vold eller trussel om vold.'`

Vold mod blokader
Andre steder i landet betragtede politiet alle faglige blokader som ulovlige, men først med Orla Møllers såkalte blokadecirkulære blev fysiske blokader i forbindelse med demonstrationer generelt kriminaliseret. Og det skete efter politivedtægtens bestemmelser om 'støjende adfærd', beregnet for berusede folk!
Konsekvenserne har været en voldsom optrapning af politiindsatsen ved enhver ansats til fysiske blokader. Ikke blot den åbenlyse, med insats af hunde og rigeligt med knippelsuppe, som man så det under havnearbejderkonflikten i begyndelsen af 80`erne og Ri-Bus-konflikten i midten af 90`erne. Men også i det skjulte, med optrapning af aflytninger og brug af politiagenter blandt blokadevagterne, hvad de to store konflikter i sig selv kan give mange eksempler på.

---

'Den udvidede handlefrihed, som antages at gælde i forbindelse med lovlige forsamlinger og demonstrationer, (kan)

ikke antages at være af betydning for bedømmelsen af forsamlinger m.v., der blandt andet har som direkte formål at afspærre adgangen til (eller fra ) en ejendom.'
Fra Blokadecirkulæret.