Den vidtgående terrorparagraf i dansk straffelov kan også bruges mod politiske aktivister i bred forstand

Efter at EU - i slipstrømmen fra 11. september 2001 - i hast vedtog en omfattende terrorpakke, landede selvsamme pakke ude hos de enkelte landes regeringer.
EU ønskede, at medlemslandene ratificerer terrorpakken, så den blev til national lov, hurtigst muligt.
Ligesom i andre lande var der i Danmark stor modstand blandt jurister og andre fagfolk. Det ses af mængden af kritiske høringssvar.
Men blandt politikerne på Christiansborg var det store flertal klar til en lynproces. EU`s terrorpakke blev vedtaget i Folketinget i dagene op til sommerferien i 2002.
Den danske straffelov fik dermed en særlig terrorparagraf, der giver fængsel på livstid for terrorrelaterede forbrydelser. Opfordring til terror kan give seks års fængsel, medlemskab af en terrorgruppe kan give ti år. Personer, der medvirker til eller samler penge ind til terror, kan straffes med op til ti års fængsel- også selvom pengene ikke går direkte til terrorhandlinger.
Rækkevidden af denne paragraf kan måske bedst illustreres med, at græsrodsbevægelsen Greenpeace blev dømt efter terrorparagraffen i sommeren 2005 for en helt almindelig banner-aktion. Aktionen, der var vendt mod gensplejset mad foregik fra taget af Axelborg i København.
Paragraffen kan med andre ord bruges mod politiske aktivister i bred forstand.
Samtidig indeholdt den danske terrorpakke en lang række andre tiltag, hvoraf nogle af dem først nu er ved at blive gjort til fælles EU-politik: Det gælder politiets udvidede muligheder for at overvåge borgernes post, mail og telefonopkald, installation af såkaldte snifferprogrammer i almindelige menneskers computere. Ligeledes bliver teleselskaberne pålagt at registre og gemme trafikdata fra internet og mobil. Og politiet får ret til at foretage hemmelige ransagninger.
Danmark er altså et af frontløberlandene, når det drejer sig om at give politiet nye beføjelser, samt øge overvågning.
Helt i tråd med denne rolle fremlagde Fogh-regeringen i sidste uge en handlingsplan for terrorbekæmpelse. Hovedindholdet i forslagene er øget overvågning, samt meget vidtgående beføjelser til Politiets Efterretningstjeneste.