iArbejdsmiljøforslag er makværkcStrafferetsekspert Gorm Toftegaard retter en skarp kritik af regeringens forslag om at gøre virksomhederne straffri i arbejdsmiljøsager

af Hans Brinkmann
Når regeringen vil gøre virksomhederne straffri i arbejdsmiljøsager, vender den loven på hovedet, mener strafferetseksperten, professor Gorm Toftegaard Nielsen
- Uanset at loven er noget makværk, så bliver den gennemført - sådan er politik, advarede han, i sit oplæg på LO Århus` debatmøde onsdag i sidste uge om regeringens lovforslag.
Gorm Toftegaard var indkaldt til debatmødet som ekspert. Han har i mange år været anklager i arbejdsmiljøsager, og har haft en finger med, når en del af paragrafferne i straffeloven er blevet skrevet.
Han er yderst kritisk overfor beskæftigelsesministerens lovforslag, som i en række tilfælde vil gøre det straffrit for virksomhederne, hvis en ansat overtræder arbejdsmiljøloven.
- Det er uforklarligt, at man vil vende hele det normale strafferetslige system på hovedet. Vi har 200 tilfælde, hvor en virksomhed og dens ledelse kan straffes, hvis nogen i virksomheden overtræder loven. Det her er det eneste sted i straffeloven, hvor man vil fjerne ledelsens ansvar, hvis der sker overtrædelser, sagde Gorm Toftegaard Nielsen.
Som eksempel nævnte han udlændingeloven:
- Et flyselskab straffes, hvis en udlænding stiger om bord på et af deres fly uden papirer. Her går man ikke ind og forsøger at finde ud af, hvem i virksomheden der har begået fejlen, det er selskabet der bliver straffet.
Han forudser et drastisk fald i antallet af straffesager mod virksomheder, der overtræder arbejdsmiljøloven.
- Det bliver meget vanskeligt at bevise, at en ledelse ikke har gjort det, de skulle. Derfor vil der ikke blive rejst ret mange sager, når den her ændring er gennemført, sagde han.

Virksomhedens ansvar
Når virksomheden har ansvaret - også strafferetsligt - hvis en ansat overtræder loven, så skyldes det ifølge Gorm Toftegaard, at man tidligt erkendte, at det er meget svært at bevise, hvad der er foregået i en virksomhed.
Ironisk nok var det en hjerte (og pengesag) for Venstre, som gjorde, at man indførte strafansvar for virksomheder. Det går tilbage til smørloven fra 1920`erne. Hvor det gjaldt om at forsvare det lurmærkede smør.
- Man indså, at det var håbløst at begynde at finde ud af, om det var den eller den mejerist, der var skyld i, at mejeriet havde leveret dårligt smør. Derfor skulle man kunne straffe andelsmejeriet. Et effektivt system kræver, at man kan straffe virksomheden, sagde Gorm Toftegaard.
Siden har den almindelige regel for at kunne straffe et selskab været såre enkel, det kan man, når en af de ansatte gør noget strafbart på arbejdet.
Han kritiserede lovforslaget for at være uforståeligt:
- Det man forsøger at sige er, at et firma ikke kan straffes, hvis der ikke er begået fejl fra ledelsens side. Men hvis de ansatte har begået en fejl, så har firmaet det også. Regeringen vil indføre et system, hvor virksomhedens ansvar bliver gjort afhængigt af ledelsens ansvar. Det er det eneste sted i straffeloven, hvor man vil fjerne ledelsens ansvar, hvis loven overtrædes, sagde Gorm Toftegaard.
- Arbejdsgiveren vil sige, at han har gjort alt, men i 90 procent af tilfældene passer det ikke, vi kan bare ikke bevise det, sagde Gorm Toftegaard.
Inden loven blev fremsat, var der nogen, der forsøgte at få beskæftigelsesministeren med på, at arbejdsgiveren kan gå fri, hvis han kan bevise, at han har gjort alt.
- Men det gik Hjorten ikke med på. Nu vil man gå efter de ansatte, som forsætligt overtræder reglerne, men vi finder aldrig ud af, om det sker med arbejdsgivernes accept, sagde han.

Direktøren går fri
Hjortens forslag har været i høring hos LO og andre faglige organisationer. Gorm Toftegaard undrede sig over, at fagbevægelsen ikke her har slået på, at direktørerne allerede går fri i arbejdsmiljøsager.
- Det er lodret i strid med rigsadvokatens retningslinier for, hvordan anklagemyndigheden skal håndtere arbejdsmiljøsager. Jeg har aldrig set en sag, hvor en direktør er blevet dømt, sagde han.
Det er rigsadvokatens retningslinier, der normalt afgør, hvornår der skal rejses tiltale. Af retningslinierne fremgår det, at der skal rejses tiltale, hvis ledelsen eller en overordnet har handlet forsætligt eller uagtsomt.
- Til gengæld skal en underordnet kun tiltales, når der er særlige omstændigheder. Det betyder, at anklageren skal være tilbageholdende med at rejse tiltale mod underordnede, sagde han.

Ansatte i klemme
- Det er nemt, at knalde en truckfører, som kører uden certifikat. Men hvor meget skal der til, før en arbejdsgiver har gjort, det han skulle? Det er meget let at stikke de ansatte en skriftlig instruktion, som de kan vifte med, når Arbejdstilsynet dukker op, og så samtidig lige minde om, at de også skal huske at passe deres arbejde!
- Sagerne vil ikke blive rejst, for den eneste mulighed for at bevise noget er, at de ansatte bliver kørt som vidner. Og de vil lyve lige så stærkt som en hest kan rende. De vil sige, at det er deres egen skyld, de vil lyve for at beholde jobbet. Man får ikke et nyt job, hvis man har fået den sidste arbejdsgiver dømt i retten. Når man siger det her, så svarer Dansk Arbejdsgiverforening, at man ikke skal beskylde dem for at være svin. Nej det skal man ikke, men det er svinene, vi skal have dømt, og det bliver svært, sagde Gorm Toftegaard.
Gorm Toftegaard advarede fagbevægelsen mod at løbe sur i de juridiske termer:
- Det er noget vrøvl at tale om 'objektivt ansvar' i forbindelse med forslaget. Juridisk taler man om objektivt ansvar, når det handler om personligt ejede virksomheder. De udgør under halvdelen af sagerne. Når det drejer sig om selskaber, uanset hvordan de er skruet sammen, så taler vi om virksomhedsansvar, fastslog han.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside: www.fagligtansvar.dk