10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Samlet kamp mod Servicedirektivet

Samlet kamp mod Servicedirektivet

Lørdag, 26. november, 2005, 00:00:00

Der ser nu ud til at være flertal for Servicedirektivet i EU-parlamentet. Finn Sørensen,Fagbevægelsen mod Unionen, opfordrer til samlet modstand mod direktivforslaget

- Vi må lære af havnearbejderne og deres kamp mod havnedirektivet. Den eneste vej frem er, at vi nu får samlet alle gode kræfter i EU-landene, så vi kan rejse en fælles kamp mod Servicedirektivet.
Det siger Finn Sørensen fra Fagbevægelsen Mod Unionen, efter at et flertal i EU-parlamentets indre marked-udvalg tirsdag stemte for EU-kommissionens forslag til Servicedirektiv. Flertallet afviste samtidig de ændringsforslag, som en arbejdsgruppe under parlamentet ellers havde lagt op til. Bortset fra et enkelt punkt: Sundhed skal undtages fra Servicedirektivets markedsliberalisering.
- Havnearbejderne har vist, at det nytter at lægge pres på EU-parlamentarikerne. Men også at det er nødvendigt at opretholde presset. Jeg for min del vil i hvert fald ikke lægge for meget i, at Anders Fogh Rasmussen har udtalt sig imod det centrale princip i Servicedirektivet, nemlig at din løn og dine arbejdsforhold skal være afhængig af, hvilket EU-land den virksomhed, du er ansat i, kommer fra, siger Finn Sørensen. Og fortsætter:
- Hvis vi skal forhindre vedtagelsen af Servicedirektivet, skal presset komme nede fra.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland