Kampen mod EU-dikteret social dumping må blive en del af fagbevægelsens fælles aktionsplatform, mener faglige tillidsfolk

Der er dramatiske angreb på vej fra EU på den danske velfærd og fagbevægelsen. Men også gode muligheder for at få skabt en bred modstand.
Det var konklusionen i temagruppen om velfærd på Folkebevægelsens landsmøde.
-Vi skal holde godt øje med efterlønnen. Ikke på grund af VU eller Thorning Schmidt, men på grund af EU. For det er et spørgsmål om tid, inden den danske efterløn bliver kendt ulovlig af EU, sagde socialrådgiver Lis Jensen.
-Efterløn findes ikke i nogen andre lande, og EU har vedtaget en forordning om alderspensionering, som lægger en bombe under efterlønnen. Det er slet ikke inde i debatten lige nu, men det er det allervigtigste at få frem.
Lis Jensen hæftede sig også ved, hvordan politikere og fagbevægelsens top kører med skjulte dagsordener:
-Der har fra start været en skjult dagsorden: nemlig at folkepensionen hen ad vejen skal erstattes af en lav grundydelse, suppleret med individuelle opsparinger. Dét angreb skød fagbevægelsens top i gang, da de pludselig gennemtvang, at arbejdsmarkedspensioner skulle være det allervigtigste overenskomstkrav. Og i dag er folkepensionen jo stort set reduceret til at være netop en lav grundydelse, der ikke kan stå alene, fastslog hun.
Også Jan Mathiesen, der er næstformand for RBF i Københavns Amt lagde vægt på de angreb, som EU nu retter på fagbevægelsens hjerteblod.
-Der er massiv koordineret pres, både politisk og juridisk fra EU, for at lukke fagbevægelsens muligheder for at kæmpe. Blot et eksempel er Vaxholm-sagen fra Sverige. Og derfor er det nødvendigt, at spørgsmålet om social dumping bliver det andet hovedtema i den faglige aktionsplatform. Ligesom der i dag er enig om forsvar for velfærden og den danske model, så må vi også opnå enighed om at bekæmpe social dumping, lyder opfordringen fra Jan Mathiesen.
Han vurderer, at der er gode muligheder for at rejse modstanden mod social dumping lige nu.
-Mange tillidsfolk, også fra EU-tilhængerpartier som Socialdemokraterne, er blevet rystet over, hvordan import af østeuropæisk arbejdskraft bruges til at smadre overenskomsterne, siger han.
-Vi kan jo se i det gamle DDR, hvor galt det kan gå: mere end halvdelen af de folk, der arbejder indenfor bryggeribranchen dér, har ingen overenskomst. Det er en udvikling, der er sket på bare fem år, fortæller han.
-Vandrende arbejdskraft er generelt langt dårligere organiseret end anden arbejdskraft, og derfor bruger arbejdsgiverne dem som murbrækker. Derfor er det en fælles kamp på tværs af grænser at få stoppet denne kædereaktion, hvor arbejdere sættes op mod arbejdere, fastslår Jan Mathiesen. Og der blev nikket rundt om bordet.