Den tidligere tagdækker Johan Møller Nielsen tabte sin sag om tvangsaktivering i Højesteret. Men dommen rejser nye spørgsmål, og kampen er ikke slut

Den tidligere tagdækker Johan Møller Nielsen har tabt sin aktiveringssag ved Højesteret, som i går stadfæstede Østre Landsrets dom fra 2003.
- Nu har vi desværre en højesterets dom for, at kommuner kan koste rundt med kontanthjælpsmodtagere, som det passer dem. Hvis kommunen kræver, at den aktiverede skal hoppe på tungen ti gange rundt om rådhuset, så skal vedkommende åbenbart gøre det siger Johan Møller Nielsens advokat, Henrik Karl Nielsen, til Arbejderen.
Johan Møller Nielsen bliver i sommeren 2000 frataget kontanthjælp for juni og juli måned, efter at han har nægtet at deltage i det, han selv opfatter som meningsløst tvangsarbejde. Blandt andet skal han overmale et hus, som netop er blevet malet af en anden aktiveret.
Johan Møller Nielsen sagsøger derefter Køge Kommune med henvisning til Grundlovens paragraf 75, som fastslår, at personer, der ikke kan forsørge sig selv eller sin familie, og som ikke bliver forsørget af andre, er berettiget til hjælp fra det offentlige.
Senere er også den internationale arbejdsorganisation ILO`s konventioner kommet ind i billedet. Henrik Karl Nielsen undrer sig især over, at Højesteret i sin dom direkte siger, at ILO-konventionerne mod tvangsarbejde ikke er 'direkte anvendelige i dansk ret' - fordi de kan føre til tilsidesættelse af de danske aktiveringsregler.
- Dermed siger Højesteret jo i realiteten, at de danske aktiveringsregler er i modstrid med ILO-konventionerne. Sådan kan det i hvert fald opfattes, siger Henrik Karl Nielsen.
Det drejer sig blandt andet om ILO-konvention 29, som forpligter underskriver-landene til at afskaffe tvungent eller pligtmæssigt arbejde.
Enkeltpersoner kan ikke klage til ILO over brud på konventionerne. Det kan kun stater samt arbejdsmarkedets parter. Derfor opfordrer advokaten direkte den danske fagbevægelse til at klage til ILO
- Nu er bolden spillet over til fagbevægelsen. Det må da være en sag for dem at få afprøvet, om den udbredte brug af aktivering er i overensstemmelse med ILO-konventionerne. Især fordi de aktiverede jo i stigende omfang sættes til almindeligt, overenskomstdækket arbejde, siger Henrik Karl Nielsen.
-Vi har under hele forløbet sagt, at ret og pligt skal følges ad. Så må det også være sådan, at hvis man under aktivering sættes til almindeligt arbejde, så skal man også have almindelig overenskomstmæssig løn, optjene ret til ferie og i øvrigt have de samme rettigheder som en almindelig lønmodtager.
Johan Møller Nielsen lader sig ikke stoppe af højesteretsdommen, men vil nu indbringe sagen for den europæiske menneskeretsdomstol, oplyser Henrik Karl Nielsen..